Hvad: Sne laver bølgemønster på vejskiltspæl.
Hvor: Nabovejen til hvor jeg bor.
Hvornår: På en gåtur sidste weekend.
jan 272012
jan 262012
For lidt siden blev hustandens Apple-familie forøget med et lille nyt medlem: en sort, 64 GB iPhone 4S.
Trods alle intentioner om at spare og bruge alle pengene til afbetaling af lån i lejligheden kom jeg lige til at online shoppe en ny telefon, da jeg erfarede, at de endelig havde fået dem igen hos Telenor. Jeg har normalt mine telefoner i ca. 2½ år, så det var vigtigt for mig at få det billigst mulige abonnement til mit forbrug. Godt nok er Telenor relativt dyre i forhold til konkurrenterne over den 6 måneders bindingsperiode, men efterfølgende er abonnementet væsentligt billigere om måneden, så har jeg min telefon i mere end 10 måneder, har det været en god forretning.
Selvom jeg har min højt skattede iPad2, Scarlett, synes jeg ikke helt, hun kan opfylde mine behov i forbindelse med elektronik-på-farten. Hun er fantastisk til surf, blogskrivning, let arbejde og er fantastisk som “mini”-computer – i så høj grad at hun stort set har overflødiggjort min bærbare computer. Men selvom hun er lille, er hun stor i forhold til håndtasken, så jeg har hende ikke med mig på farten i hverdagen. Jeg har hende kun med, hvis jeg på forhånd ved, jeg kan få brug for hende.
Siden Bianca, min gamle iPod Video fra 2007, gik bort sidste år har jeg desuden savnet en musikafspiller til at supplere min shuffle, Bluebelle. Bluebelle er en trofast ven, men det er irriterende ikke at kunne vælge sang, og at hun har et relativt lille repetoire. Det ville derfor også være rart at få mit omrejsende musikbibliotek tilbage.
Min sidste undskyldning er vist den eneste reelle: Jeg mangler rent faktisk en ny telefon. Jeg har en oldgammel Nokia, der ikke kan modtage MMS’er eller visitkort. Så jeg går glip af en del af de beskeder, jeg modtager. Den er vældig stabil hvad angår opkald, men desværre har displayet efterhånden fået en slags bleg, tåget plet midt på skærmen, så når jeg skal læse SMS’er, skal jeg stå og vippe på telefonen, for at få lyset til at falde i den rigtige vinkel. Det er i bund og grund RET irriterende.
Jeg har endnu ikke besluttet mig for, hvad han (ja, for det bliver min Apple-families første mandlige medlem) skal hedde, men overvejer Arnold. Bianca blev døbt Bianca, fordi hun var hvid – og så ville det jo være oplagt at min iPhone kom til at hedde noget med sort, når han er sort. Og da Schwarznegger hedder Arnold til fornavn, tænkte jeg, at det var oplagt.
Det er som om, at mine aftener forsvinder i øjeblikket. Ved ikke helt, hvor de bliver af, for jeg har med vilje holdt kalenderen fri til at slappe lidt af, og jeg har heller ingen huslige pligter, jeg skal nå efter arbejde. Men af en eller anden grund er der ingen tid til overs til bloggen her.
Jeg vender dog formentlig stærkt tilbage…
Forleden nævnte jeg, at jeg er i gang med at læse bogen “Mindfulness i hverdagen”.
En af de ting, bogen omtaler, er det at gøre noget for sig selv kontra det at gøre noget for andre. En af øvelserne er at tænke igennem, hvad man udelukkende gør for andre end en selv, og hvad belønningen og prisen for handlingen er. Det er ikke fordi, at mindfulness har til formål at gøre en egoistisk, men mange ting som kan virke vigtige, er i virkeligheden uendelig ligegyldige for andre – f.eks. som med mit nytårsforsæt om ikke at spise af høflighed. Selvom jeg spiser for andre (for ikke at såre eller fornærme), vil situationen for det meste være, at dem, jeg spiser for, er ligeglade med, hvad jeg egentlig indtager.
Mange forhold i tilværelsen drejer sig i virkeligheden udelukkende om lemmingeffekten. Jeg har identificeret et par ting, jeg udelukkende gør, fordi andre gør dem – og jeg har aldrig stoppet op og tænkt på, hvor jeg selv er henne i alt dette. Det kunne være, at jeg burde stoppe op noget oftere…
jan 212012
[Dag 6: Et æg implanterer]
[Credit: Yorgos Nikas // Wellcome Images // images@wellcome.ac.uk]
De forgangne 3 dage er gået forbavsende hurtigt og uden at tænke meget på de to små æg, der forhåbentlig stadig hygger sig i varmen. Idag er derimod en anden sag, for i dag er 6. dagen og dermed dagen, hvor æggene ifølge klinikken typisk vil sætte sig fast.
Nogen kan mærke implantationen og andre kan ikke, så det meste af dagen er gået med at overveje, om jeg nu mon kunne mærke et eller andet. Eller ja… Nej… Jooo, måske alligevel. Nej, det var nok ikke noget. Ja? Nej? Hmmmm… Måske ja. Eller nej.
Men sagen er, at ligegyldig hvad jeg kan mærke eller ikke mærke, er det jo er fuldstændig umuligt at gætte, om æggene har sat sig fast eller ej. Det får jeg desværre først endelig vished for om 10 dage.
Så indtil videre er der ikke andet at gøre end at vente…
- “Kakerlakkerne” af Jo Nesbø
Denne gang er Harry Hole i Thailand, hvor den norske ambassadør er blevet fundet myrdet på et bordel i Bangkok.Jeg var ikke rigtig begejstret for Jo Nesbøs første bog om Harry Hole, Flagermusmanden, men gav alligevel anden bog i serien en fair chance. Heller ikke denne bog kom jeg helt op at ringe over, men jeg ved, at der er bedre i vente senere i serien, så jeg hænger alligevel på.
Bedømmelse: ♥ ♥ ♥ ♥ ♥
- “Salems Lot” af Stephen King
Forfatteren Ben Mears vender tilbage til byen Jerusalems Lot for at skrive en bog inspireret af de tragiske hændelser, der skete i byens ikke så fjerne fortid. Men Ben er ikke den eneste, der er på vej til ‘Salems Lot…Jeg har et had/kærlighedsforhold til Stephen King. Enten er hans bøger slet og ret geniale – eller også er de simpelthen bare over the top. Desværre hører “‘Salems Lot” til sidstnævnte kategori med spædbarns vampyrer og komisk blodsudgydelse.
Bedømmelse: ♥ ♥ ♥ ♥ ♥
- “Slut fred med din krop” af Andrea Bak
Andrea Bak er journalist (bl.a. kendt fra sine artikler i Woman) og har et par kilo eller 20 for meget på sidebenene. En dag beslutter hun, at hun vil tabe sig og løbe maraton, så Andrea går i gang med at træne og spise sundt. Men flere gange undervejs er hun ved at give op, og i bogen følger man hendes kamp og hendes tanker under og om forløbet.Jeg kune genkende rigtig mange af Andreas tanker fra mig selv, og jeg synes derfor, at bogen er vældig inspirerende. Var det ikke fordi, jeg er i gang med behandling, ville jeg med det samme forsøge at træne op til at løbe - ikke maraton, men jeg ville gerne kunne løbe ca. 10 km et par gange eller tre om ugen.
Bedømmelse: ♥ ♥ ♥ ♥ ♥
- “Ulveskæbner” af Andrea Cremer
Anden del af serien om ulvepigen Calla fra koblet Natskygge. Calla og Shay er blevet reddet af Søgerne, som de hidtil har betragtet som deres fjender. Sammen med Søgerne går Calla i krig mod Vogterne i håb om at redde sine kobbelmedlemmer, der er fanget hos det konkurrende kobbel, Ravnene, som samarbejder med Vogterne.I bund og grund er der tale om en frygtelig pladderromantisk teenage-serie i stil med Twiligt-sagaen. Men jeg må indrømme, at selvom jeg var skeptisk ved 2′eren, vandt den mig over, og jeg hyggede mig vældig i selskab med Calla, Shay og de andre.
Bedømmelse: ♥ ♥ ♥ ♥ ♥
Jeg er ved at læse en bog, der hedder ”Mindfulness i hverdagen”. Bogen indledes med at antage, at man er en person, hvis liv rummer elementer af stress, frustration og modløshed, og at man er interesseret i mindfulness for at skabe et frirum for sig selv, hvor man kan lære sig selv at kende. Jeg kunne ikke genkende mig selv i det billede, og var faktisk tæt på ikke at gide at læse videre i bogen. Alligevel fortsatte jeg dog læsningen, og det er jeg glad for, jeg gjorde, for faktisk har bogen sat en række tanker i gang, som jeg vil dele med jer lidt løbende her på bloggen.
Den første ting, der slog mig under min læsning, var, at jeg faktisk allerede – helt uden at vide det – praktiserer mindfulness. Min daglige gåtur til/fra arbejde og turen i toget fungerer for mig som det frirum, hvor jeg kan være alene med mig selv og gennemgå dagens indtryk. Mit håndarbejde har samme beroligende effekt, og kan give mig fornyet energi til at stå overfor verden. Jeg har aldrig tænkt på mine gåture eller mit håndarbejde på den måde før, men jeg er blevet bevidst om, at det er noget, jeg skal prioritere.
Hvis man ikke allerede har et sådanne frirum i sin hverdag i en eller anden form, kan jeg klart anbefale, at man forsøger at skabe sig det. Jeg har ihvert fald oplevet, at mit overskud bliver større, og verden bliver knap så grusom, hvis jeg tømmer hjernen for tanker 10-20 minutter dagligt.
Sladderspalten