Magisk oprydning

mentalt overskud // tag initiativ // ryd op og ryd ud

Skal alle dine ting vække en følelse af glæde, når du rører ved dem? Svaret er ja, hvis man spørger Marie Kondo, forfatter til en række bøger om oprydningsmetoder.

Jeg er i gang med at læse hendes bog fra 2014 The Life-Changing Magic of Tidying: A simple, effective way to banish clutter forever, hvori hun beskriver sin “én-gang-oprydning-aldrig-mere-rod”-oprydningsmetode, KonMari. Metoden går ud på, at man gennemgår hele sit hjem i en bestemt rækkefølge, og ser og mærker på hver enkelt ting for sig. Hvis tingen giver en følelse af glæde, får den lov at blive og får tildelt en fast plads i hjemmet. Hvis tingen inspirerer til en anden følelse, skal den ud… Og det gælder for alle ting, selv grydeskeer og vaskeklude…

Idéen med at analysere, hvilket forhold man har til hver enkelt af sine ting, kan jeg virkelig godt lide. Selvom det virker lettere sindsforvirret at tage en følelsesmæssig snak med sine gafler, må jeg tilstå, at jeg ved nærmere eftertanke faktisk har et forhold til mine gafler. Og til alle mine andre ting…

Jeg har bøger i min reol, der fremkalder dårlig samvittighed over, at de har måttet stå i reolen i så mange år uden at blive læst. Jeg har en nederdel, der altid giver et stik af fortrydelse, fordi den en gang var en favorit, men ikke længere sidder så pænt, som den gjorde. Jeg har en kjole, der får mig til at føle mig utaknemmelig, fordi den er så fin, men ikke helt falder i min smag længere, og som jeg derfor sjældent går med.

Omvendt elsker jeg uden forbehold mine trådløse høretelefoner, vores lampe i stuen, bogskabet og dragkisterne fra min mands farmor, min sorte blazer, min hovedpude (minus betrækket), de gamle espresso-skeer i sølvplet, den ene af mine hårbørster, mine sorte sandaler, de sorte øreringe fra min afdøde moster og den stueplante jeg fik af min veninde i indflytningsgave i 2006, som indtil videre har overlevet i 10 år uden gødning og med sporadisk vanding.

Jeg kan godt lide at lege med tanken om, hvordan jeg ville have det med mit hjem, hvis mine ting kun inspirerede til positive følelser. Ville det gøre en forskel? Ja, det tror jeg faktisk, det ville. Alligevel stritter jeg imod. Problemet er, at KonMari metoden grundlæggende strider mod min personlighed. Men jeg kan rigtig godt lide mange af tankerne i bogen, og jeg vil for fremtiden forsøge at tage mange af principperne til mig. For eksempel har jeg bestemt tænkt mig at have et én-til-én-øjeblik med mine alle mine sager, og jeg vil forsøge at komme ind i en tankegang, hvor det er iorden at skulle sige farvel til en ting, uden det er synd og skam, fordi den har tjent sit formål og ikke har mere at udrette i mit liv. Jeg vil også langsomt arbejde mig henimod, at en større del af mine ting inspirerer til glæde.

Hvad jeg ikke har er planer om, at gennemgå hele mit hjem og skille mig af med 70% af mine ting. Jeg vil ikke tømme min håndtaske hver dag, jeg kommer hjem fra arbejde. Og jeg planlægger heller ikke at folde mit tøj, så det kan stå selv. Med andre ord bliver KonMari nok aldrig noget for mig, men Marie Kondo har helt sikkert givet mig noget at tænke over.

Lad mig høre, hvad du synes!