30 dages minimalisme

Mentalt overskud // tag initiativ // ryd op og ryd ud

Jeg har for nylig stiftet bekendtskab med podcasten The Minimalists. Podcasten hostes af vennerne Joshua Fields Millburn og Ryan Nicodemus, der gennem anekdoter og svar på spørgsmål fra lytterne fortæller om, hvordan man kan leve et meningsfuldt liv med færre ting.

Efter at have læst Marie Kondos bog, er jeg blevet meget fascineret af minimalisme, og jeg har hentet ny inspiration i podcasten til, hvordan jeg kan komme videre i processen hen mod en hverdag, hvor jeg ikke længere oplever mine ting som en begrænsning.

Jeg har ingen ambitioner om at blive minimalist, for i mit inderste er jeg samler af natur. Jeg kan godt lide at have valgmuligheder, og jeg hader at løbe tør eller mangle, og jeg bryder mig ikke om at være tvunget til at købe nyt. Jeg er typen, der hellere bestiller 11 forskellige tørshampoo’er på én gang, end nøjes med en eller to af hensyn til den faretruende pladsmangel i mine skabe. True story. Nej, jeg er ikke minimalist og ønsker mig ikke et minimalistisk hjem med tomme skabe og nøgne vægge, men jeg har på det seneste følt en længsel efter en tid, hvor alt ikke bare var inden for umiddelbar rækkevidde.

Som barn hørte jeg mange lydbøger, som jeg lånte på biblioteket på kassettebånd og senere cd’er, og jeg var altid fuld af en følelse af forventning og spænding, når jeg gennemgik hylderne for at se, om der skulle være kommet en ny, jeg endnu ikke havde hørt. I dag hører jeg stadig mange lydbøger, men lige meget om jeg lyttede døgnet rundt i årevis, ville jeg aldrig kunne lytte mig gennem til enden af min huskeliste af lydbøger, og jeg kommer derfor aldrig til at løbe tør.

Før streamingtjenesterne indtog hjemmet – dengang man stadig lejede film – kunne jeg bruge længere tid i videobiksen på at vælge en film, end det tog mig rent faktisk at se den, for valget havde betydning. De film, jeg havde købt eller optaget fra fjernsynet, blev set en million gange – både fordi jeg virkelig holdt af dem, men også fordi der ikke var andet at se. En film i dag har ikke samme magi, når den kan streames når som helst og hvor som helst. Jeg ser aldrig den samme film mere end én gang, og jeg har ikke længere et dybere forhold til en film end min umiddelbare reaktion, som iøvrigt for det meste er glemt kort tid efter.

Jeg har en idé om, at jeg vil sætte større pris på mine ejendele, hvis jeg kan overskue dem, og hvis de har et formål i mit liv, og hvis de ting jeg har – i tråd med Marie Kondos princippet – er nogen, jeg bevidst har valgt til. Overblikket har jeg for længst mistet, og jeg har i overflod af alting, som udelukkende er “hvad-nu-hvis”-genstande. Det er et større projekt for en samler som jeg selv, men jeg er fast besluttet på, at der simpelthen må luges godt ud.

The Minimalists har introduceret mig til The 30 Day Minimalist Challenge, der er en sjov måde at komme i gang med en mere minimalistisk livsstil. Spillet lægger op til, at man er to, der spiller mod hinanden for at se, hvem der kommer længst – men man kan også gennemføre det selv som en udfordring. Spillet går ud på, at man i løbet af 30 dage skal skille sig af med en del af sine ting. Den første dag skiller man sig af med en enkelt ting; Den næste dag to. Sådan fortsætter man i 30 dage, hvor man på den 30. dag skiller sig af med 30 ting. På en måned når man på den måde op på at have skilt sig af med over 500 ting – hvis man gennemfører sin challenge.

Jeg startede min minimalist-udfordring d. 19. februar og er i princippet på tyvende dag i dag. På grund af sygdom og andre forhindringer er jeg imidlertid i praksis kun nået til dag tolv. Overholder jeg reglerne strengt, er jeg allerede er dumpet, men jeg fortsætter til de 30 dage og ser, hvilken dag jeg når til – måske jeg kan nå at indhente det, jeg er kommet bagud. Hvem ved?

Lad mig høre, hvad du synes!