Retningslinjer for spisning

fysisk overskud // kroppen skal ikke være begrænsningen // mad med omtanke

Det er nu en måned siden, at jeg havde min første konsultation hos en diætist, og det er tid til at lave den indledende evaluering.

Jeg gik ind til projektet med en vis portion skepsis. Jeg havde valgt at opsøge Diana Kaiser, der bl.a. har skrevet bogen “Ned i vægt med LCHF“, men min forestilling om diætister bestod af rigide madplaner med udgangspunkt i de officielle kostråd, og det vidste jeg på forhånd, at jeg ikke var interesseret i.

Mit første besøg hos Diana var en positiv overraskelse. Hun lyttede til mine mål og stillede spørgsmål til min hverdag, og vi kom frem til en ramme for spisning, som hun mente, ville være langt mere effektiv for mig ift. et vægttab end netop madplaner.

De retningslinjer, vi kom frem til sammen, er:

  • Tre måltider om dagen – ingen mellem måltider
  • Kun én portion
  • Altid tre ting på tallerkenen
  • Fordelingen af maden er 1 knyttet/flad hånd protein (fedt og sauce regnes med i volumen) og minimum ½ tallerken grøntsager. Udgangspunktet er, at jeg gerne vil spise low carb, men kulhydrater er ikke forbudt i min diæt, de skal bare i alle tilfælde begrænses til 1 knyttet/flad hånd pr. måltid.
  • Valgfri dessert én gang om ugen
  • Mælk begrænses til 200 ml om dagen svarende for mig til max. 2 kopper kaffe
  • … og så et lille fif: Hvis du i en situation bliver i tvivl om, hvor meget du skal spise, så tænk på en normalt spisende veninde, der aldrig har været på kur, og spis det, du ville have serveret for hende.

Det gode ved retningslinjerne er, at de er super nemme at have med at gøre, og så falder de 100 % i tråd med det, jeg i forvejen har gjort med succes på egen hånd tidligere.

Jeg har nu fulgt retningslinjerne i 37 dage, og på den tid har jeg tabt 5,3 kg. Det er generelt let for mig at efterleve retningslinjerne, og i de særlige tilfælde, hvor jeg normalt ville være blevet slået ud af kurs, har det hjulpet mig rigtig meget at vide, at jeg skal melde tilbage til Diana.

Før i tiden ville jeg være begyndt en forhandling med mig selv, “Jeg kan godt spise to desserter i denne uge, hvis jeg så slet ikke spiser nogen i næste uge” – hvorefter næste uge kom og ups, så var principperne røget ud af vinduet, og jeg ville bruge mange kræfter på at slå mig selv oveni hovedet.

Min erfaring fra den seneste måned er, at jeg i stedet for at slå mig selv oveni hovedet nu bruger kræfterne på at tænke over, hvorfor jeg ikke kunne følge retningslinjen, og hvad jeg kan fortælle Diana, når hun næste gang spørger mig, hvad der har været svært. Det sparer mig for en masse dumme tanker, og gør mig i stand til at træffe bedre et valg næste gang, jeg står i en lignende situation.

Jeg er meget glad for, at jeg endelig sprang ud i det, og at jeg har så stor gavn af at have konsultationer hos en diætist. Jeg er også meget spændt på at se, hvordan det hele forløber på lidt længere sigt. Hvis jeg fortsætter stilen, burde jeg kunne nå i mål inden for det næste halve år, og den tanke er helt utrolig og samtidig også en smule angstprovokerende – tænk måske at opnå det, jeg har ønsket mig, siden jeg var 12 år gammel. Det forekommer helt uvirkeligt.

Lad mig høre, hvad du synes!