I onsdags var hele kontoret som nævnt på skovtur, hvor vi besøgte Kronprinsens nye domicil. Da vi besluttede os for destinationen, kunne vi kun lige akkurat nå det inden palæet igen ville være lukket for offentlig beskuelse, men i mellem tiden er åbningsperioden blevet forlænget til d. 8. august, så der er rig lejlighed til at tage et smut forbi, for dem der endnu ikke har været på besøg.

Jeg er ikke arkitektonisk interesseret eller kunstinteresseret i traditionel forstan – og ej heller royalist – men jeg har altid været fascineret af kombinationen af kunst og arkitektur. F.eks. synes jeg, at noget af det bedste ved at være på udlandsrejser er at besøge kirker og slotte, at gå ned gennem gangene med højt til loftet, udskæringer af træ og udsmykninger af guld og marmor og smukke malerier på væggene og bare lade fantasien få frit løb. Når jeg besøger den slags steder, får jeg altid en ubændig trang til at finde papir og blyant frem og sætte mig hen i et hjørne og nedskrible alle de fortællinger, der dukker op til overfladen.

Jeg havde den samme oplevelse ved mit besøg i Frederik d. 8′s palæ, hvor istandsættelsen er fuldstændig magisk. Man har beholdt den gamle stil med udskæringer og dekorationer af bladguld, men har holdt farvepalletten i moderne, støvede pasteller. Malerierne på væggene er overvejende moderne kunst; dominerende men alligevel i harmoni med det gamle design.

(Maleri: Kaspar Bonnén)
(Fotografi: Roberto Fortuna, Kilde: Slots- og ejendomsstyrelsen)

(Maleri af Kathrine Ærtebjerg)
(Fotografi: Roberto Fortuna, Kilde: Slots- og ejendomsstyrelsen)

Jeg synes, palæet er blevet utrolig smukt, og det er bestemt et besøg værd, hvis man har interesse for den slags.

Som en lille kuriositet kan jeg berette, at jeg tidligere har været inde at se en udstilling af Kathrine Ærtebjerg, da jeg er fascineret af det eventyrunivers, hun skaber i sine billeder. Hendes motiver er meget lig de ting, jeg selv godt kan lide at male og mange af hendes billeder falder i min smag. Efter vores besøg på Amalienborg fortalte en af mine kollegaer så, at Kathrine Ærtebjerg faktisk er hans nieces svigerinde - det synes jeg nu, er ret cool.