Creative Outlet

Lige nu sidder jeg og ser Project Runway på TV3, og lader mig inspirere af designernes helt utrolige kreativitet og design. Det er helt fantastisk, hvor meget de kan få ud af så lidt, og hvor let det forekommer deltagerne at få lavet de rigtige snit og tilpasse tøjet. Jeg synes bestemt ikke, det er let, men jeg får alligevel helt lyst til at kaste mig ud i sy-kunsten med hovedet først. I min skrivebordsskuffe ligger skitser klar til de første fem kjoledesigns, men jeg har desværre ingen anelse om, hvordan jeg oversætter mine tegninger til en kjole af stof og tråd. Den bedste måde at lære det på er sikkert ved den klassiske trial-and-error, men jeg er lidt for nærrig til at lade flere hundrede kroner værd af stof gå op i det blå ved at klippe forkert eller ved at sy noget, der på ingen måde minder om en kjole. Men måske jeg alligevel skulle give det et forsøg?

Leave a Reply