Tag: aimee mann

One more drifter in the snow

Sidder og lytter til det nye Aimee Mann album, julealbummet “One more drifter in the snow”. Ved ikke rigtig, hvad jeg synes om det… Ved første gennemlytning faldt jeg for cd’ens sidste nummer, “Calling on Mary” – og det er da også det nummer, Aimee selv har skrevet. Og det er som sædvanlig super! Den er i hendes vanlige stil, og sangen ville passe fint på f.eks. “The forgotten arm”. Resten af cd’ens numre er vist alle cover-numre (kender dog ikke dem alle), men de er udført i Aimee’s stil. Og det skal siges til hendes ros: Hun formår at gøre alle numrene til hendes egne. Men… Det havde potentiale til at være rigtig, rigtig godt, men faktisk bliver det det aldrig. Det er kun “Have yourself a merry little christmas”, der skiller sig tilstrækkeligt ud fra mængden (bortset fra “Calling on Mary” altså). Aimee Mann udgaven er allerede blevet en juleklassiker på mit anlæg. Men resten af albummet…? Tja, det kan jo være, at jeg skifter mening, men jeg tror nu, at det bliver gemt og glemt i samlingen.

The bees are buzzing in the trees to make some honey just for me!

Alle dage burde være, som dagen i dag! Måske bliver det svært at overbevise jer, kære læsere, om, at en dag, hvor man skal på hele to rengøringsjobs kan være skøn. Men jeg har trodset det forudbestemte og haft en fantastisk dejlig dag!

Hvad der muligvis kommer bag på nogle – deriblandt migselv – er, at jeg stod frisk og udhvilet op klokken 8. Det er lang tid siden, at jeg frivilligt har været oppe klokken 8 – og endnu længere tid siden, at jeg har været udhvilet… Men solen skinnede og livet var herligt, så hvorfor ikke stå op? Jeg startede dagen med en eksfoliering med olivenolie og salt (yucky oplevelse!), som en af mine “åh-så-sund-og-slak-med-strålende-hud”-bøger anbefalede – nu skulle jeg så eftersigende have bedre chancer for at blive solbrændt og få en blændende teint… Dernæst morgenmad i selskab med The Wedding Date (det var dog det latterligste plot længe, men den var da underholdende, så længe den varede).

En rask cykeltur bragte mig til min destination – mit ene rengøringsjob – klokken 10:30, og til biblioteket et par timer senere. Det er lang, lang, lang tid siden, jeg sidst har tilbragt tid på biblioteket. For længe siden! Jeg har savnet at gå rundt i de støvede lokaler og hive tilfældige ting ned fra hylderne. Falde over forsider eller overskrifter, der tiltrækker sig min opmærksomhed! Spændingen der følger med, når jeg drager hjemad med en taske proppet med alskes godter! Og jeg må sige, jeg er særlig tilfreds med min høst i dag. Jeg har virkelig fundet mig nogle guldklumper…

Koncert DVD med Norah Jones (endda fra New Orleans, finuligt!). Jeg var lang tid om at “opdage” Norah Jones. I starten forstod jeg overhovedet ikke, hvad hypen drejede sig om, for jeg kunne faktisk ikke lide hendes hits… Men ja, cd’erne skulle med hjem alligevel, just in case… Og der var det, at jeg hørte Long Way Home (kan streames fra hendes site), som jeg faldt for med det samme. Jeg har altid elsket simple melodier, og det bliver ikke meget mere simpelt end denne sang! Efter at have hørt Long Way Home til bevidstløshed gennem et par uger, begyndte jeg også at høre resten af cd’en… Nu er Norah så et af de indslag i min musiksamling, der er kommet for at blive. 

 

Og glæden var stor, da Aimee Mann‘s Live at St. Ann’s Warehouse også fandtes på hylden!!! Jeg har været ved at købe den en halv trillion gange, men har aldrig gjort det. Den er altid blevet forkastet til fordel for en eller anden cd med den begrundelse, at jeg nok ikke ville se den så meget. Og jeg har jo allerede alle sangene på deres respektive albums. Men nu kan jeg så se koncerten – og måske mindes den koncert med Aimee, jeg var til sidste år. Den var altså klasse! Der var en skøn stemning, og Aimee og band var både sjove og interessante at høre på (hader de musikere der bare står og plabrer sludder mellem numrene!). Men hvad vigtigere er: De spillede fænomenalt! Save Me var det musikalske højdepunktet, da den lød endnu bedre live end indspillet! Og mit personligt højdepunkt var Pavlov’s Bell, da det er den sang, der introducerede mig til Aimee Mann. I dag kan jeg ikke forestille mig min samling uden hendes musik.

Gladest blev jeg dog, da jeg faldt over denne sag: The Smooth Sounds of Josh Rouse. Har kun hørt Nashville og lydklippene fra Subtitulohans site (derholdt mine øregange fyldt med liflige toner, mens jeg fik tiden til at gå i NO, LA). Så jeg glæder mig til at stifte nærmere bekendtskab med fyren… Han giver jo koncert i Vega på søndag. Et vist heldigt asen skal derind. Der er vist stadig billetter, og jeg sulter godt nok ikke længere (mine fællesudgifter gik fra 1000 kr til 1800 kr men er nu nede på 1100 kr… Whew!), men ja, er kommet frem til, at jeg heller må begynde at være lidt mere økonomisk bevidst. Så desværre ingen Josh Rouse koncert til mig (med mindre da, at jeg når at finde mig en sponsor inden ;o) ).

Udover det indeholder min høst 17 cd’er, 2 film og et enkelt computerspil. Det jeg kom for, Civilization III (som jeg virkelig har haft lyst til at spille, de sidste dage), kunne jeg dog desværre ikke få med hjem… Men så kan det jo være en undskyldning for endnu et biblioteksbesøg om ikke så længe…

It's a pretty good crowd for a saturday ;o)

Nu har jeg siddet her på læsesalen på Tulane University Law School Library i en lille times tid efterhånden. Oprindelig var planen at få lavet lidt praktisk arbejde, men istedet har jeg siddet og lyttet til musik: Aimee Mann‘s King of the Jailhouse & Video. I starten var jeg faktisk ikke super vild med cd’en – fandt den lidt ensformig og intetsigende i forhold til Lost in Space (gå ind under kategorien listen – kunne ikke direct linke). Men efter at have hørt The Forgotten Arm en del efterhånden, er jeg kommet til at holde ligeså meget af det, som af Aimee’s andre albums.

Hvis vi lige bliver ved musikken for en kort bemærkning, så har jeg bestemt fået nogle nye musikalske inputs i disse dage. Udover at have en hyggelig dag i zoologisk have med at tusse rundt og se på dyrene (her iblandt en albino alligator – albino gorilla go home! ;o) ), kom vi også for at høre koncerten med The Soul Rebels. Nu forholder det sig således, at jeg har haft utallige samtaler med denne herre om musik os deslige – og igen kan jeg påpege, at det var super cool! Det er ikke den slags musik, mine instinkter normalt ville finde frem fra tag-selv bordet (normalt peger min næse i retning af pop-rock, folk og indie), men det gør det jo kun endnu bedre! Jeg elsker at få udvidet min horistont, og særligt når udvidelsen falder i min smag :o) Jeg vil langt fra afvise, at der med tiden kommer et par tilføjelser til min hastigt voksende musik-samling (har iøvrigt langt om længe fået investeret i The Cardigans: Super Extra Gravity (som jeg egentig ikke synes er super fed) og Ben Folds: Songs for Silverman (hør to af sangene her) ). Ups, det var vist et sidespor…

Mandag forløb stille og roligt med besøg på Tulane’s læsesal og med middag på Cannons (der ligger lige overfor vores residens) om aftenen.
Igår blev eftermiddagen brugt i The French Quarter. Selv om det er et sted med godt gang i gaden var en tirsdag formiddag alligevel en lidt sløv dag – eftersigende, for det kan jeg af gode grunde ikke tale med om, hvordan der plejer at være altså… Vi spiste lidt mad i en fortovscafé med live band optræden, og gik ellers lidt omkring og “took in the scenery”. Omkring klokken 16:30 foretog vi et pitstop på Pat O’Briens patio (pianobaren er et favorit tilholdssted…) – på det tidspunkt var adskillige allerede på deres 2.-3. hurricane… Skræmmende, men så vidt jeg kan forstå almindeligt på disse kanter… Jeg nøjedes dog med at indtage en Piña Colada, det er vist lige til at overkomme på den tid af dagen!
Aftenen brugte vi i selskab med to af de faste indslag fra slænget. Vi var en tur på Maple Leaf Bar for at høre Rebirth Brass Band ( – og Kåre, der er mulighed for at høre nogle af numrene – de yder dem dog ikke helt fyldest, dem jeg lige har lyttet til! Men så kan du jo drop me a note og giv mig din ærlige mening…). Men anyways, det var super! Virkelig sjov og spas!!! God musik, godt selskab og ikke mindst en betragtelig mængde alkohol!!! ;o)

Men nu, mine små venner, må I hygge jer, for det var vist den update, jeg havde til jer for denne gang… See ya, guys and gals!

While the band played all your favorite songs

Er lige kommet hjem fra en fantastisk koncert med Aimee Mann! Og for den syttende grønspættede pingvin, hvor kan den kvinde synge! Det er første gang, jeg har været ude for, at live versionen rent faktisk lyder bedre end indspilningen – f.eks. var Save Me helt utrolig. Jeg må sige, jeg er imponeret!!! Mange roser herfra!

En ting skal dog lige nævnes… Aimee, hvad skal man huske, inden man begynder koncerten…? Ja, det er rigtigt, man skal huske at stemme sin guitar… Men jeg må sige, at selv det klarede hun med bravour – fik bandet til at spille elevator-musik imens, lavede lidt en joke ud af det hele… Hvilket bringer mig frem til Captain Beefheart. Nu spørger I sikkert, hvad han dog i alverden har med noget at gøre… Ja, det gør vi andre også! I begyndelsen af koncerten smed en eller anden en lille indianer figur op på scenen, som Aimee blev meget interesseret i. Hun samlede den op og viste den til publikum og opdagede, at den havde en lille seddel bundet om livet. På sedlen stod… Beefheart. Meget mystisk. Men Aimee blev meget glad for den (“Inexplicable – just what I like”). Beefheart blev naturligvis en stående vittighed resten af koncerten igennem (“Maybe they have been shouting Beefheart all along when I thought they said Freebird…”)

Hun fortalte også en lille sjov anektode om boksning. Om hvordan hun selv tog sporten op for et stykke tid tilbage og faktisk har givet koncert med et blåt øje. I begyndelsen troede hun, at nu troede folk sikkert, at hun var en rigtig tough girl – indtil det gik op for hende, at det nok ikke lige var det folk på gaden så… De så nok snarere en pige, hvis kæreste bankede hende… Det havde hun ikke lige overvejet til at begynde med.

Men i det hele taget gav hun og bandet (de skal også lige have ros med på vejen, virkelige talentfulde folk) et faktastisk show, og hun forstod tilfulde at underholde folk i pauserne mellem numrene og også tale om ting, der foregik i salen, hvilket betyder enormt meget for mig – dét at man kan fornemme, at de virkelig er tilstede og ikke bare gentager præcis den samme koncert som aftenen før.

Og så fik jeg købt hendes nyeste The Forgotten Arm, som jeg sidder og lytter til i dette øjeblik.

Men jeg skal jo tidligt op imorgen – skal afsted til Falster… Så det varer lige nogle dage inden jeg vender grusomt tilbage hertil :o)

Aimee Mann anbefaler…

I tilfælde af, at nogen skulle være interesseret, er HER en liste over albums Aimee Mann anbefaler – skal vist lige en tur på biblioteket igen her en af dagene :o)

Aimee Mann

Ved et rent tilfælde bladrede jeg gennem Urban idag, og ved et lykketræf faldt mine øjne på en annonce: Aimee Mann kommer og spiller koncert i Vega d. 18. Juli!!! Koncerten skulle først have været d. 26. Juni men er rykket til d. 18. Juli – og det er jo perfekt! Nu skal jeg bare have fundet en veninde til at ledsage mig, og jeg der er vist ikke rigtig nogle af dem, der kender hendes musik – men det kunne de jo komme til. Én ting er sikkert. Som det første imorgen skal jeg have bestilt nogle billetter – om det så bliver en eller to, må jeg jo finde ud af i aften, men afsted og skal jeg bare!

It’s not

I keep going round and round on the same old circuit

A wire travels underground to a vacant lot

Where something I can’t see interupts the current

And shrinks the picture down to a tiny dot

And from behind the screen it can look so perfect

But it’s not

So here I’m sitting in my car at the same old stop light

I keep waiting for a change, but I don’t know what

So red turns into green turning into yellow

But I’m just frozen here on the same old spot

And all I have to do is to press the pedal

But I’m not

No, I’m not

People are tricky, you can’t afford to show

Anything risky, anything they don’t know

The moment you try

Well, kiss it goodbye

So baby, kiss me like a drug, like a respirator

And let me fall into the dream of the astronaut

Where I get lost in space that goes on forever

And you make all the rest just an afterthought

And I believe it’s you who could make it better

Though it’s not

No, it’s not

No, it’s not

The Moth

The moth don’t care when he sees the flame

He might get burned, but he’s in the game

And once he’s in, he can’t go back

He’ll beat his wings ’til he burns them black

No, the moth don’t care when he sees the flame

No, the moth don’t care when he sees the flame

The moth don’t care if the flame is real

Cause moth and flame got a sweetheart deal

And nothing fuels a good flirtation

Like need and anger and deperation

No, the moth don’t care if the flame is real

No, the moth don’t care if the flame is real

So, come on, let’s go – ready or not

Cause there’s a flame I know, hotter than hot

And with a fuse that’s so thoroughly shot away

The moth don’t care if the flame burns low

Cause moth believed in an afterglow

And flames are never doused completely

Alle you really need is the love of the heat

No, the moth don’t care if the flame burns low

No, the moth don’t care if the flame burns low

So, come on, let’s go – ready or not

Cause there’s a flame I know, hotter than hot

And with a fuse that’s so thoroughly shot away

High on Sunday 51

The monkey knows how you’ll react

Creating want by holding back

Like some reverse pyromaniac

Let me try, baby, try

I propped my window up and then

I turned my back to lure you in

To rifle through what I might have been

Let me try, baby, try

Baby please, let me begin

Let me be your herion

Hate the sinner but love the sin

Let me be your heroin

We have crossed the Rubicon

Our ships awash, our rudder gone

The rats have fled but I’m hanging on

Let me try, baby, try

Baby please, let me begin

Let me be your herion

Hate the sinner but love the sin

Let me be your heroin

Aimee Mann lyrics

While writing e-mails (off-line) I’ve been listening to my new favourite album, Aimee Mann’s “Lost in space”. The genre is supposedly folk-rock and the songs are guitar based with an occassional tambourine. I fell in love with her song “Pavlov’s Bell” with was featured on the Buffy soundtrack “Radio Sunnydale” so immediately I scooted off to the library to fetch Aimee Mann’s album. And I love every tune on the album – I think that’s a first. There’s usually at least one song you like less than the others. Though the lyrics are a bit depressing for the most part I think they’re really great esp. “High on Sunday 51″, “The moth” and “It’s not” all of which I will post separately after this post – I think they deserve sharing.