Tag: blog

Zebraens nye prikker

Inspireret af Det Orange Hjørnes nylige ommøblering, har jeg brugt et par timer henover de seneste dage på at udvikle et nyt design her til bloggen. Min nye bedste ven kaldet stress og jag, er vist kommet for at blive, så jeg har kastet håndklædet i ringen og har droppet tanken om selv at kode mit layout. Mine evner rækker desværre kun til at lave et helt basic layout, og kan ikke leve op til mine flyvske idéer for, hvordan bloggen skal se ud, så istedet har jeg shoppet rundt blandt wordpress templates og har endelig fundet en, der levede op til mine forestillinger: Simpel og med mulighed for at slippe kreativiteten løs med grafikken, som er den del af layoutprocessen, jeg virkelig brænder for.

Det foreløbige resulat er dét, I ser på skærmen nu!

ENJOY!

nr. 67

Halli-hallo!

Zebraprikket er nu featured som nr. 67 på WordPress’ side over Top Blogs, Hot Blogs of the Day.(Må man have lov at være bare lidt stolt? hvor kommer alle de læsere dog pludselig fra?)

Desperationen er ovre

Min stationære computer har jævnligt lidt af epileptiske anfald efter min speciale-skrivnings-tid. Først blev den ueeeeeeeeeeeeeendelige langsom. Så begyndte den at genstarte midt i det hele, hvilket i det store hele er uholdbart, hvis man forsøger at skrive et dokument -som man naturligvis ikke har nået at gemme! Efter at have forsøgt at defragmentere, køre antivirus i stor stil, slette alle unødvendige programmer og meget, meget andet, måtte jeg ty til ren og skær boycotning. I nogle måneder eksisterede jeg uden en computer. Jeg skrev mails, blog m.v. på kontoret efter arbejdstid, indtil jeg sidste fødselsdag/jul fik foræret en lille Asus Eee PC. Min lille Asus er mig stadig kær, men en så bette computer har sine naturlige begrænsninger – bl.a. tjener den ret dårligt som multimedie center og hjem for mit 20 GB store musikbibliotek.

Det var derfor en glædensdag i sidste måned, da jeg endelig fik fingrene i et svin af en bærbar computer (min kæreste har benævnt den “slæb-bar”), med 17” widescreen skærm, HD-opløsning, blue-ray drev og killer grafikkort (samt The Sims 3). Noget af det, jeg så allermest frem til (bortset fra at kunne spille Sims 3) var, at få overført min musik, så jeg kunne opdatere Bianca, min iPod, uden at alt det eksisterende indhold gik tabt. Jeg regnede med, at det ville blive en let sag. Jeg tog fejl.

Da jeg startede min stationære computer for at kopiere mine filer, startede den, og genstartede, og genstartede – uden nogensinde at komme ind i Windows. Panik! Panik! Panik! Først forsøgte jeg at komme i fejlsikret tilstand, men F8 var åbenbart ude af funktion. Så prøvede jeg – med tilbageholdt åndedræt – at gå ind i BIOS. Heller ikke dette virkede. Panik! Panik! Panik! Og opgivelse. Suk!

Men i forgårs smilede lykkens gudinde endelig til mig. I et anfald af kedsomhed fandt jeg på igen at forsøge mig med at få tændt min stationære computer. Jeg gik endnu engang ind i BIOS – smed alle hæmninger over bord og tænkte, “hva’ pokker, jeg ændrer da bare lidt hist og her. Om det ikke virker, eller det ikke virker, er vel lige meget”. Og pludselig virkede F8, så jeg kunne komme ind i computeren i fejlsikret tilstand!

De sidste dage er gået med at føre filer over med et 2 GB memory stick, for ingen af programmerne virker på computeren. Behøver jeg at nævne, at det tager sin tid? Men nu har jeg da fået mine filer!

Faktisk er jeg blevet så begejstret, at jeg planlægger en lille flytning… Jeg vil forsøge mig med at flytte min blog fra wordpress.com til et webhotel (wordpress.org). Jeg rodede lidt rundt med det igår (undskyld rodet, hvis du kom forbi), men da det er et håndværkertilbud, vil stedet først være indflytningsklar om nogle uger. Jeg glæder mig dog til at få sat tapet op og arrangeret indboet, så jeg er klar til at tage imod mine gæster.

Zebraprikket er tilbage – nu i selskab med minipadde på slankekur

Jeg hader at få taget billeder af mig selv. Så kort kan det siges. Jeg er så afgjort ikke fotogen, men det hjælper bestemt heller ikke, at der sidder lidt for meget på sidebenene… Meget for meget efterhånden…

Jeg har derfor taget konsekvensen og har tilmeldt mig Henrik Bruhn‘s slankeprogram Naturlig Slankekur og har i den forbindelse oprettet en såkaldt “slanke-blog“, hvor man kan følge med i mine anstrengelser. Jeg har en positiv forventning om, at det nok skal lykkes denne gang. Når Henrik kunne halvere sin kropsvægt ved at følge kuren, burde jeg vel kunne smide sølle 10 kg, ik’? I hvert fald har jeg tænkt mig at arbejde for sagen!

Og arbejde er det også blevet med i forbindelse med bloggen. Min slankeblog har givet mig fornyet blod på tanden, og hermed relanceres det gamle koncept: Zebraprikket!

p.s. mit review af en bestemt serie er på trapperne - jeg skal bare have set de sidste afsnit, før jeg afgiver min endelig dom :)

Ankomst eller afrejse

Vokser man fra at blogge?

Det har jeg spurgt mig selv om i løbet af den sidste uges tid, hvor jeg har haft en idé om at skrive, men ikke har følt inspirationens kilde bruse – i hvert fald ikke i forhold til bloggen her. Jeg har også bemærket, at en del af de blogge, jeg oprindelig fulgte med i, er dødet hen – har kun sporadiske postings, hvis overhovedet nogen.

Jeg har gang på gang overvejet, om jeg måske skulle skrive mit sidste indlæg. Sætte punktum. Erklære bloggen for definitivt lukket. Et eller andet forhindrer mig dog i at gøre det. Måske burde jeg i virkeligheden genoplive bloggen. Puste lidt liv i de døende gløder.

Det har ikke skortet på ting at berette. Faktisk er der sket ikke så lidt i min ellers så rolige tilværelse. Jeg vil derfor udføre et eksperiment: I løbet af de næste dage, vil jeg forsøge at blogge igen. Lykkes det kan I velkomme mig tilbage; lykkes det ikke bliver denne blog officielt erklæret lukket.

Og jeg vil starte i dag med min sommerferie-rejse til Portugal…

Tales from the Crypt

Den observante samt den knapt så observante læser har formentlig bemærket, at den seneste posting her på bloggen er dateret tirsdag d. 23. oktober. Vi har nu rundet 2008 og tæller den 4. januar netop i dag, hvilket betyder, at det er skræmmende lang tid siden, at jeg sidst har taget mig tid til at grifle nogle få ord. I min tilværelse er det dog i reglen et godt tegn, for det er som oftest resultatet af, at jeg har haft langt mere fornøjelige ting at tage mig til – og det siger ikke så lidt, idet jeg har levet det meste af mit liv i en evig skrivekrampe, da jeg elsker at grifle blog, noveller, huskesedler, m.v.

Så nu gør jeg noget, der vist nok er strengt forbudt i blogging-verdenen: Jeg bag-daterer mine kommende postings… Det næste I kan læse om vil derfor være min tur i Forum til Take That koncert d. 11/11 – 2007…

Ved milepælen

Ligesom personer ændrer sig med årene, gør blogs det også. Inderst inde vil de stadig altid være de samme, men på overfladen vil de synes forskellige fra, hvad de tidligere var.
Efter en systematisk gennemgang af min blog må jeg erkende, at min blog på et veldefineret tidspunkt i dens eksistens gik fra at indeholde reelle tanker og overvejelser til blot at være en oversigtskalender over trivialiteter. Hvorfor skulle jeg selv eller andre være interesseret i, om jeg en bestemt dato stod tidligt op, og hvorfor skulle de have nogen interesse i hvilken ny film, jeg anskaffede den pågældende dag?

Jeg har været tavs her på bloggen længe. Det er sket så mange ting i mit liv, at der slet ikke har været plads til de små opdatinger. Nu er jeg tilbage – og jeg vil gøre mit bedste for at være helt tilbage. Trods det faktum at det er en forbrydelse i sig selv, er jeg begyndt at luge ud i de gamle indlæg. Planen er at komme de værste tilfælde af banalitet til livs. Og fra nu af vil mine indlæg forhåbentlig have få mere dybde.

A minute in time

Det er en slet skjult kendsgerning, at tiden går. I har sikkert allesammen opdaget det. Jeg, derimod, har haft alt for travlt til at opdage det her på det sidste. Og det er bestemt både godt og skidt.
Jeg trives med de faste arbejdstider, og med det faktum, at jeg kan slappe af for fuld skrue, når jeg kommer hjem. Men det er til gengæld en nitte med rejer og tun, at jeg skal op før kl. 6:00 om morgenen for at være på arbejde kl. 8:00. Men det er jo vilkårene, så det må man tage med.
Med det tidlige opvågningstidspunkt følger også det resultat, at jeg er temmelig træt, når jeg kommer hjem… Og det er netop derfor, jeg aldrig mere får opdateret bloggen. Men nu har jeg brudt cirklen… Nu må vi se, om det varer ved.

43 things

I de sidste dage har eg haft et nærmest manisk forhold til 43 things. Jeg er meget mål-orienteret med hensyn til specialet lige nu, og det er uforklarligt betryggende, at have en liste, hvor man kan følge med i sine egne mål og prioriteter – både på dét men også på andre områder.
Lister har altid haft en særlig plads i mit hjerte. I løbet af mine 24 år har jeg i perioder ført lister over mærkværdige ting som kalorieindtag, Koontz bøger jeg ejer, timer fjernsyn set, skridt taget, Disney film jeg mangler og mange, mange andre ting… Jeg kan godt lide at have det overblik, en liste giver. Ikke at jeg altid følger mine lister, for deres liv er som regel kortvarigt. En liste overlever sjældent længere end en månedstid, inden jeg glemmer at ajourføre den, og derefter konstarer, at så kan det jo være lige meget!
Men nu har jeg så mine 43 things. Jeg har en plan om løbende at opdatere med entrys om, hvad punktet går ud på, og hvor langt jeg er nået – eller ikke nået. Og jeg vil også bestræbe mig på at afgive mine daglige cheers. Og forhåbentlig også modtage nogle cheers! Det er trodsalt rart med lidt mental opbakning!

Nyt layout på trapperne…

Ja, det er nemlig rigtigt! De sidste par dage har jeg nørklet med et design, der er helt mit eget (læs: med et håndtegnet billede i stedet for et jeg har stjålet på nettet…). Hvornår det bliver lanceret er dog endnu uvist, da det gik lidt galt, da jeg prøvede igår. Naive mig troede, at jeg bare ville kunne udskifte figurernes navne i koden, og så ville billerne blive udskiftet korrekt, trods at de har en anden størrelse… Forkert. Så nu skal jeg så til at prøve at lave en ny kode… Det kan jo kun blive interessant… Eller noget.

Her er så en lille forsmag:


(Farven er stadig til debat på mit indre forum – for slet ikke at tale om titlen. Zebraprikket vil jo være temmelig “obsolete”)