Tag: citat

Overhørt i toget…

“Kender I ikke den dér Lars von Trier-film med de dér rigtige mennesker, der spiller åndsvage?”

… vi lader den lige stå et øjeblik …

Fra det virkelige liv…

I torsdags var jeg med en veninde inde at se Harry Potter og Føniksordenen i biografen. To par piger møder hinanden ved et tilfælde inde i salen til Harry Potter film-fremvisningen. Efter at have talt sammen i et par minutter udbryder den ene pige: “Ja, vi skal ind at se Harry Potter!”
… Som jeg hviskede til min veninde: “Det var da sørme heldigt, ellers var de da godt nok gået forkert”.

The thing I can’t avoid

Uha, jeg ved snart ikke, hvad jeg skal tænke og tro. Den ene dag kan jeg være overbevist om det ene, og den anden dag er bøtten vendt på hovedet, og alle indicier peger mod noget helt andet. På sådan et spinkelt grundlag skal jeg basere mine beslutninger. Nemt er det ikke. Men jeg må vel bare tage tyren ved hornene og komme frem til en afgørelse, for som som min theme-song siger:

And there are things you can’t avoid
You have to face them
When you’re not prepared to face them

Efter i dag at have føjet endnu to afslag til samlingen, er jeg dog kommet til en afgørende beslutning, som heldigvis ikke kommer til at koste mig noget, for den kan trækkes tilbage, hvis jeg fortryder…
Siden før jeg kan huske, har jeg altid gerne ville være forfatter og skrive science-fiction/fantasy bøger for de 12-16-årige. Og hvorfor egentlig ikke? Nu har jeg jo al den tid i verden, der skal til, så hvorfor ikke forsøge at forfølge drømmen. Selvom denne blog måske udstråler det modsatte, vil jeg endda gå så langt som at sige, at jeg har talent for at skrive fantasy-historier.
Faktisk har jeg den forfærdelig kedsommelige køretur fra Viborg til København at takke for ideen, for historien poppede ganske enkelt op for at holde mig beskæftiget på rejsen. Og nu bliver den så skrevet ned. Jeg håber, den bliver god! Jeg har ikke helt gjort op med, hvad målgruppen skal være. En del af mig siger 8-12 år, men i mit baghoved har jeg bøgerne om Artemis Fowl som forbillede – men det kan godt være, at det sidste vil være en lidt for stor mundfuld at gabe over. Nu må vi se, når jeg får skrevet lidt mere om Katinka og de mærkelige ting, der dukker op i hendes bedstemors hus…

Dagens citat

“I ran up the door, closed the stairs,
said my pajamas, and put on my prayers.
Turned off the bed, and hopped into the light,
all because you kissed me good night”

Diamonds on the Inside

Det er efterhånden et par dage siden, at jeg postede “dagens citat”, men jeg har slet ikke fået kommenteret citatet, som det ellers var meningen… Citatet er linjerne fra en sang af Ben Harper kaldet Diamonds on the Inside. Jeg hørte sangen i flyveren på vej fra Chicago til London, og fæstnede mig ved de to linjer… Resten af sangen siger mig ikke rigtig noget, hverken teksten eller melodien, men de to linjer sprang i øjnene, for hvor er det dog rigtigt!

Det gik egentlig rigtigt op for mig i lørdags, da min veninde var på besøg. Hun præsenterede mig for mit liv og sagde: “Hvor ville jeg gerne være dig. Er du ikke bare lykkelig?“. Og jo, det måtte jeg jo svare ja til, for jeg er lykkelig. Det er ikke noget, jeg tænker syndelig meget over til hverdag. Det er ikke sådan, at jeg går rundt på en lyserød sky og er evigt lykkelig hver eneste dag. Desværre har mennesket (læs: jeg heriblandt) en kedelig tendens til at fokusere på de ting, der ikke er på plads i stedet for på de mange, der er det. Men når man er lykkelig, fordi man (næsten ;o) ) har alt, hvad man kunne ønske sig, bliver man pludselig også bevidst om, hvor skrøbeligt alting er. Ens tilværelse, ens liv. Og Ben Harper har ret: When you have everything, you have everything to lose.

Dagens citat

When you have everything, you have everything to lose…

Værd at tænke over…

“Frog” af Nina Leth

Round here

Ja, det er blevet sent, og jeg er stadig ikke gået i seng… Sådan er det bare nogle dage. Natten er lidt for tillokkende med sit mørke og sin stilhed. Og med tankerne, der bliver lidt træge i takt med, at hjernen bliver træt. Det er også noget helt særligt ved at tænke sent om aftenen; det lyder muligvis en smule alternativt, men på en måde ser man tingene fra et andet perspektiv – eller måske gælder det kun mig, det ved jeg ikke. I hvert fald har jeg måtte sande én ting, mens jeg har tullet rundt her og ryddet op på må og få til tonerne af Counting Crows: At Adam Duritz ikke kunne have skrevet et mere rammende citat end føldende fra sangen Round Here:

 

 

For at det skulle være helt perfekt, handle om mig og ikke Maria fra Nashville, burde nervøs måske være erstattet af ordet usikker, for egentlig bliver jeg sjældent nervøs men temmelig ofte usikker… Og når jeg bliver usikker – er det gået op for mig – forekommer meningsløs adfærd mig som værende fornuften selv i situationen. Bagefter kan jeg så sidde og forundres over, hvad pokker der kortsluttede oppe i mit hoved :o) Kunne give flere eksempler fra den forgangne uge, meeeen… Noget sjov skal der jo være ved det, så dét, små venner, forbliver en hemmelighed indtil videre… Godnat og sov godt :o)

She has trouble acting normal when she’s nervous

Om at hedde Niels…

En samtale, jeg fornylig havde med min veninde:

Veninden: Der er én ude fra arbejdet, der har fået et godt øje til mig.
Louise: Okay, ja… Er han så en sød fyr, eller…?
Veninden: Nej, han hedder Niels.
Louise: Ja, det kan jeg godt se. Den står vist ikke til at redde – for man kan jo bare ikke være sød, når man hedder Niels. Alt håb er ude for den stakkels knægt!

De danske konger

Kedelige data-beregning bliver gjort helt hyggelige i selskab med lydbøger – men jeg tror, jeg snart bliver nødt til at slukke for Livlægens Besøg, for den er simpelthen bare for underholdende. Kan slet ikke koncentrere mig om tallene. Prøv lige at overvej følgende udsagn om Christian d. IV og Danmark:

At landet konstant blev mindre beroede således på hustruens umættelige sexuelle begær. Det var karakteristisk for det danske rige, som altså måtte betegnes som ubetydeligt.

Resten af afsnittet er ligeså morsomt. Men selvfølgelig har jeg også en sær forkærlighed for historiske romaner om danske konger, så måske er jeg forudindtaget :o)

Nej, hov, lige et citat til, omhandlende Christian d. VII:

Han skulle, sagde jeg indtrængende til ham, prøve at klare statens gæld og lette folkets byrder. Et mål han kunne nå ved at sløjfe alle hoffets helt unødvendige udgifter, skære hæren ned, frigøre bønderne i Danmark og ved en fornuftig lovgivning af fremme Norges fiskeri, bjergsværks- og skovdrift. Svaret blev, at han trak sig tilbage til sine gemakker og onanerede.

Tja… Hvis det er sådan man driver politik, ønsker jeg ikke at vide, hvad de laver inde på Christiansborg :o)