Min sidste feriedag…
Jeg lider frygtelig af ferie-blues i dette øjeblik, og begræder at jeg ikke tog et par uger mere. Jeg holder meget af at rejse, men jeg slapper ikke rigtig af, når vi er afsted, for jeg har høje ambitioner om at udnytte tiden bedst muligt og opleve mest muligt. Mine rejser bliver derfor som regel en øvelse i at stå tidligt op og løbe byen tynd - en ferie der kræver mere ferie, når jeg kommer hjem. Det er derfor kun i løbet af den sidste uges tid, jeg har fået dyrket massiv afslapning. Jeg har gået og puslet herhjemme, læst bøger, spillet computer, været til træning, hygget på altanen og lavet god mad. Skønt! Men nu kalder den virkelige verden desværre igen. Forhåbentlig er der stadig ferie-stemning på kontoret, så opvågningen ikke bliver alt for brat.
De sidste par feriedage er gået med bryllupsforberedelser, og det er nogle gode ting, vi har fået klaret. Vi har booket møde med præsten, fået tilrettet vores outfits, købt øl og vand til receptionen, afklaret de sidste detaljer med kokken og min mor er gået i krig med at fabrikere den første halvdel af de mange risposer. Det er dejligt at føle, at der efterhånden er styr på det hele.
Måske var det manglen på søvn, og overtrætheden der spiller et puds. Måske var det solstrålerne, eller forårets første svale brise. Måske var det følelsen af at have en agenda, følelsen af for en gangs skyld at befinde sig på rette sted på rette tid. Måske var det byen med sine smukke, gamle bygninger. Måske var det de mange timers uafbrudte koncentration.
Måske var det lejligheden til at tale engelsk igen. Måske var det den korte sejltur eller den magiske udsigt over vandet. Måske var det det hyggelige selskab. Måske var det endda vinen eller mætheden efter at have indtaget tre retter mad. Måske var det gåturen i tusmørket eller det faktum, at jeg nu sidder træt men tilpas på mit hotelværelse med en stak papirer i skødet og forbereder mig til mødet i morgen.
Ligegyldig hvad det var, har jeg haft en helt forrygende dag, hvor oplevelserne har været mange. Siden i mandags har været i det ikke helt så fjerne udland i forbindelse med mit arbejde, og har deltaget i en virkelig interessant og udbytterig møderække. Besøget har givet inspiration til en lang række indlæg her på bloggen, da jeg ikke kan sige mig helt fri fra at lade tankerne flyve under de lidt mere langhårede punkter på dagsordenen. Om jeg så nogensinde får skrevet benævnte indlæg, vil tiden vise.
På projektlederuddannelsen var et af emnerne den klassiske “omstillingsparathed”, der er så oppe i tiden. Vi praler alle med det, men er vi i virkeligheden omstillingsparate, når det kommer til stykket?
Jeg vil vove at påstå, at jeg mentalt er omstillingsparat, hvad angår langt de fleste aspekter af mit liv. Fysisk er det derimod en helt anden sag. Af en eller anden grund foretrækker min krop at vedblive at være i den tilstand, den nu engang befinder sig i… Er jeg vågen, stritter den imod med næb og klør mod at falde i søvn. Sover jeg, vil den ikke vågne. Har jeg travlt, knokler jeg begejstret fra morgen til aften og får lavet 1000 ting på jobbet, derhjemme, får set veninderne og udfolder mig kreativt. Har jeg fri, stener jeg en hel dag foran fjernsynet og det forekommer for anstrengende bare at gå ned efter avisen. Min mor har sågar flere år i træk præsteret at sende mig til læge for at blive tjekket for blogmangel, så ugidelig er jeg i sommerferierne, hvor jeg intet skal nå.
Nej, min krop kan vist ikke kaldes omstillingsparat – så jeg vil straks smutte tilbage til læsningen…
Det er dejligt at tage på eventyr ude i verden, lære en masse og spise god mad. Men det bedste ved at have været ude er nu at komme hjem igen. Det gode ved at have været ude er, at jeg igen kan glæde mig over at være hjemme. Lejligheden opleves med nye øjne, og her er nu dejligt! Mest af alt glæder jeg mig til, at sove i min egen seng i nat. Skønt!
Til de, der har vist interesse for mine skriblerier, kan jeg oplyse, at jeg nu endelig har fået opdateret links’ne… Mine udgydelser kan nu nydes ved at klikke på linket “digte/noveller”, der findes til højre i menubjælken.
God fornøjelse.
… er gået ud i køkkenet for at hente min madpakke i køleskabet - for blot at finde ud af, at jeg har haft glemt overhovedet at lægge den derind.
… har taget tre kopier – for et øjeblik efter at konstatere, at de er pist forsvundet.
… hvor jeg har ledt alle steder efter mine tre kopier – for blot at finde ud af, at jeg allerede har flyttet på kopierne to gange i min søgning efter dem.
… hvor jeg syntes, at vejret var så fint, at solbrillerne kunne tage paraplyens plads i tasken – for nu at se ud af vinduet og opdage, at det øs regner.
Måske er det meget godt, at jeg er til kontorseminar i morgen og har weekend derefter. Så skal der vist soves igennem!!!
Nej, hvor er det bare skønt, når solen skinner! Man bliver ligesom et helt nyt og bedre menneske!
Hvert et ledigt minut i denne weekend er blevet brugt ude på altanen i det skønne vejr, hvor jeg i nogle timer har glemt alt om pligter og gøremål. Jeg har imidlertid også glemt alt om min slankekur, men den satser jeg på at genoptage med fornyet kraft i næste uge!
Subscribe