Efter en virkelig skidt dag fulgte heldigvis en helt igennem dejlig dag, så nu er der noget ved det hele igen.

Gårsdagens fyringsrunde tog hårdt på humøret, og selvom den skæbnesvangre ventetid var forholdsvis kort, føltes de godt 75 minutter som ren tortur. Det er gået op for mig, hvor glad jeg egentlig er blevet for mit arbejde – og det lader til, at jeg kun bliver gladere og gladere som tiden passerer. Først var det udelukkende kollegaerne, der holdt mig tilbage (dejligere mennesker skal man lede længe efter), dernæst mulighederne der kunne skimtes i horisonten – og nu mulighederne der faktisk er tilstede lige nu. Jeg ville derfor være blevet mægtig ked af det, hvis jeg havde skullet forlade stedet, lige som det begynder at blive rigtig fedt. Heldigvis gik det ikke sådan.

I dag har jeg så haft en af de dage, hvor tiden bare flyver af sted, hvor pauser er overflødige og hvor jeg næsten ikke har lyst til at tage hjem, fordi der er så mange ting, jeg kunne foretage mig. Lyst og kunne er nøgleordene, for jeg har da tidligere arbejdet over, men det har sjældent været en uimodståelig trang men derimod et ønske om at kunne gå tidligere en senere dag i ugen. Jeg kan dog godt mærke, at det hele er nyt, for hvor jeg er vant til at kunne afslutte mine opgaver i løbet af kort tid, og hvor bunker og prioritering  kun forekommer sporadisk, har jeg nu adskillige opgaver der er sat i kø, og jeg bruger jeg nu flere dage på at tygge mig igennem ting, jeg ved ikke burde være vanskelige. Det er lidt hårdt, men også ret sjovt.

Den modsatte oplevelse havde jeg i går eftermiddag, der som tidligere nævnt bød på IKEA-tur med svigerfamilien. Det startede godt og endte skidt. Vi glædede os alle meget til at skulle ud at se på køkken til sommerhuset, for der bliver virkelig dejligt deroppe – og personligt elsker jeg opstarten på gør-det-selv projekter. Det tegnede da også rigtig godt, da vi gik rundt og kiggede, for der var nogle flotte køkkener, og der var enighed hele vejen rundt med hensyn til, hvad og hvordan det skulle være. Da vi havde gjort os nogle tanker, tog vi kontakt til en IKEA-medarbejder, der skulle hjælpe os med at sammensætte en præcis liste over, hvad vi skulle have, så vi var sikre på at de forskellige ting passede sammen og i den dur. Jeg er stadig uafklaret med hensyn til, om det var en god beslutning, for godt nok kom vi hjem med en komplet liste over indkøb til et køkken, der bliver super sejt - men tilgengæld formåede vi også at tilbringe tre – jeg gentager 3! – timer i IKEA. Jeg kunne forestille mig at nogen ville mene, at tre timer i IKEA er tre timer for meget, men det er jeg nu ikke enig i. Derimod mener jeg, at Tre timer er to timer for mange! De sidste to timer brugte jeg på at vandre hvileløst rundt om mig selv, kaste mig over børnestanderne hvor man elektronisk kan farvelægge rummænd og spille memory, undersøge hvor længe jeg kunne stå på mine hæle og på atoverveje om det alligevel ikke ville være besværet værd at gå hjem i snestormen. Men nok om det, nu kan jeg heldigvis glæde mig over, at seancen er overstået, og til at vi til påske skal sætte køkken op i sommerhuset. Der bliver SÅ fint…

Jeg kan desværre ikke byde på et ordentligt billede af huset, men i stedet kan I få et billede af baghaven (hvor min kommende køkkenhave skal være):