Subscribe
Da regnede det, som det havde for skik, hurra!
På trods af at den danske sommer altid - og jeg gentager - altid er våd, kommer det alligevel altid som en overraskelse, når det begynder at regne. Særligt så, når regnen ligefrem er af Bibelske proportioner, hvilket den må siges at have været i fredags!
Klokken 19:30 indfandt min kæreste og jeg selv os i Kulturhuset Islands Brygge, hvilket er et skønt lille udendørs areal med udsigt over vandet. Anledningen var årets Jazz Festival, hvor Lisa Ekdahl skulle komme og spille et par af sine låtar.
Jeg havde bestilt billetterne for flere måneder siden, og selv om der udtrykkeligt stod printet på billetterne, at man skulle medbringe regntøj og paraply i tilfælde af regn, var det faktisk ikke faldet mig ind, at det kunne begynde at dryppe fra himlen. Bevares, jeg havde da fulgt det gode råd og havde iført mig min Danefæ-regnfrakke og medbragt min Filippiner-paraply, men det var udelukkende for både at gå med livrem og seler.
… Det skulle dog ikke hjælpe mig meget!
Da Frk. Ekdahl havde nået at spille to numre åbnede sluserne, og det stod ned i lårtykke stråler. Det skal nok gå over, tænkte jeg. Og iført min regnfrakke og med paraply over hovedet, følte jeg mig tryg og tør…
Så længe det varede!
Efterhånden som regnen regnede, blev mine bukser mere og mere våde. Det var bestemt heller ikke en fordel, at i takt med at dråberne løb af de omkringsiddende menneskers paraplyer, samledes de til en fin lille pyt i mit skød. Langsomt men sikkert sev regnen, dråbe for dråbe, gennem lynlåsen i min frakke og dannede en våd bræmme langs lukningen. Efter seks numre sad jeg i bogstaveligste forstand i en sø, og ærgrede mig over, at jeg ikke også havde medbragt en gummibåd.
Langsomt men støt, bevægede flere og flere af koncertgæsterne sig mod udgangen, og efter at have holdt stand i endnu 20-30 sekunder, bukkede jeg også under og gik samme vej. Hjemturen i bilen gik med at tage så meget vådt tøj af som tækkeligt mulig, og tørt hjemme igen var der dømt varm cacao!
De 6½ numre (2 fra det nye album, 4 svenske), jeg nåede at høre, var fremragende udført. Havde det ikke været for vejret, kunne Aimee Mann godt have fået alvorlig konkurrence i at være min bedste koncertoplevelse. Jeg har planer om at give hende endnu en chance, enten i Trommen i Hørsholm eller i Amager Bio - begge steder er overdækkede, så I vejrguder kan bare komme an, kan I!
