I sit indlæg fra i lørdags stillede Kåre et spørgsmål. Da jeg synes, at svaret fortjener mere end blot et par linjer i et kommentarfelt, dedikerer jeg hermed et helt indlæg til at besvare det.

Spørgsmålet handler om, hvilke materielle ting, jeg værdsætter aller højest. Skulle lejligheden eksempelvis brænde ned til grunden, hvilke ting ville jeg da være uendelig ked af at have mistet?

Min første tanke var Bianca, min iPod. Min lille, hvide prinsesse, som jeg har med mig hver dag, som underholder mig med musik og lydbøger på mine daglige rejser, under rengøring og madlavning, under motion og havearbejde. Hvad skulle jeg dog gøre uden hende? Men nej, som Kåre også skriver i sit indlæg: En iPod kan erstattes med et minimum af indsats – og det samme kan min musik.

Jeg gik efterfølgende en tur rundt i lejligheden og så på hver enkelt genstand. Ville jeg være ked af at miste den? Eller den?
***

***
Det første dybfølte “ja” kom, da jeg nåede smykkeskrinet. I det ligger ikke diamanter eller juveler, men til gengæld en del med stor affektionsværdi: Min forlovelsesring, bladhalskæden jeg fik af min kæreste i julegave forrige år (som han havde husket, jeg havde bemærket i et katalog), Margueritbrochen der har været min mormors, det lille buttede guldhjerte fra min dåb som jeg bed helt fladt, halskæden jeg fik af mine forældre i konfirmationsgave, ravøreringene jeg fik af min kærestes bedsteforældre da jeg blev kandidat og et armbånd og øreringe jeg har arvet efter min afdøde moster, som jeg holdt uendelig meget af. Flere andre smykker bragte minder frem.

I soveværelset bor en anden ting, som jeg ville være frygtelig ked af at miste: Min gule elefant. Min far elsker elefanter, og det gule tøjdyr er en gave fra hans gymnasieelever til min far. Elefanten var sød og blød, og da jeg var omkring 8 år på det pågældende tidspunkt, fik jeg den selvfølgelig af min far. Siden da har den været fast sovedyr – selv den dag i dag. Normalt bor den nu på gulvet, men hvis min kæreste f.eks. er på kursus og ikke sover hjemme, får elefanten lov til at komme op i sengen igen.
***

***
Og så er der minde-kassen. For andre ligner nedenstående et billede af ragelse, for mig er hver enkelt ting imidlertid guld værd, da der ligger en historie bag – som eksempelvis tigeren, som min far fik af sin mor som lykkedyr til eksamen da han var barn, eller min mors æble-halskæde der indeholdt chanel no. 5 i vaselineform, men som nu indeholder et rosenblad fra mine studenterroser og en lille tot hår fra min afdøde kanin, Nessie. Det vil tage alt for lang tid at fortælle alle historierne, men nogle af tingene taler vist for sig selv. 

 ***
Efter minde-kassen nåede jeg til min tegnemappe. I tegnemappen har jeg gemt tegninger, jeg har lavet fra start-90′erne til i dag. Tegnemappen er resultatet af timer brugt med blyanten, tegnende alt der betød noget for mig den gang -  i midt-90′erne blandt andet mit værelse, Boyzone og X-Files. Ved de fleste tegninger kan jeg huske, hvor jeg var, hvad jeg ellers lavede den dag, og hvordan jeg havde det, da jeg tegnede den.
***