
Dette er den største af fire klaser cherrytomater, der er på min lille tomatplante. Lille er muligvis det forkerte ord, for den er efterhånden 1½ meter høj! To af tomaterne er ved at blive røde, og jeg glæder mig meget til at sætte tænderne i dem. Det er nu noget særligt, når det er hjemmedyrket.
Igår fik vi risotto med hvidløg og persille efter Gordon Ramsay’s opskrift, og persillen, jeg brugte, var fra altanen. Det smagte super godt, men jeg brugte også 1/3 af al den persille, jeg havde. Jeg håber, planterne har krudt tilbage til at skyde lidt mere.

Agurkerne er blevet store…

Min basilikum titter frem, men jeg har desværre endnu ikke set noget til mine rød-peber-planter (de tre til højre).

Mine salatplanter kigger mod solen.

Min dild er efterhånden blevet så høj, at den kæntrer. Det er nogle skrøbelige små nogen!

Også ærterneer blevet høje og har fundet sol-retningen…

To hold hakaido-græskar. De er plantet samtidig, men planterne på det øverste billede har været fremme nogle dage, mens planterne på det nederste billede først tittede frem i går.

Og sidst men ikke mindst mine bærbuske (brombær, hindbær og tranebær), der også vokser rigtig fint.
tagged
basilikum,
brombær,
dild,
græskar,
Havebrug,
hindbær,
krydderurter,
køkkenhave,
planter,
salat,
tranebær,
urtehave,
ærter

April og maj er de to måneder, hvor man for alvor begynder at plante og så. Da jeg sjældent stopper på halvvejen, har jeg i år valgt at gå linen ud og har købt frø til at kunne så alt mellem himmel og jord. Nogle frø skal forspire i potter, mens andre skal direkte i jorden. Nogle skal være ude, andre inde mens endnu andre skal i drivhus.
På grund af min eksamen og forestående forretningsrejse har jeg endnu ikke haft tid til at tage i sommerhus og starte køkkenhaven op, men jeg har fået sået nogle af de frø, der gerne ville starte deres liv i potter. De første uger var præget af utålmodighed, for intet grønt tittede op over den brune jord. Men pludselig tog min agurkeplanter fart! Billedet ovenfor er tre dage gammelt og viser fire små agurkeplanter deres 2. dag over jorden. Første dag var de hver især på størrelse med en lille kvist karse, men natten over blev de 2 cm høje og 3 cm brede. Det er dælme da godt gået af sådan nogle små fyre! Da jeg tjekkede for lidt siden nåede bladene ud til pottens kant, så de er også skudt betydelig i vejret de sidste tre dage.
I dag opdagede jeg til min begejstring, at mine ærter titter ½ cm op af jorden, dilden er kommet frem, det er blevet tur for salathovederne at ligne små kviste karse og en enkelt lille grøn basilikum kan ikke helt beslutte sig, om den tør se dagens lys.
Nu venter jeg bare spændt på mine små græskar, mine rød peber planter og resten af min basilikum…

Favorit krydderurten over alle krydderurter!
I mit arbejdsfællesskab er der næsten kun kvinder – og de fleste af dem af typen, der har grønne fingre, er ferme i et køkken og som ovenikøbet forener de to ved at krydre maden med selvdyrkede urter og sylte og bage med egne bær. Det har inspireret mig til selv at forsøge mig med krydderurterne, og indtil for få dage siden havde jeg en fin stribe af grønne urter stående i køkkenet: Basilikum, dild og purløg. Det var nu ganske kønt at se på - så længe det varede, for grønne fingre det får jeg vist aldrig! Først begyndte min dild at hænge lidt med næbbet. Jeg forsøgte at yde førstehjælp med vand, og da det ikke virkede med lidt mindre vand. Dernæst kom turen til min fine basilikum, der begyndte at blive brun yderst på bladene. Jeg forsøgte med samme behandling, som var blevet forsøgt på dild’en – behøver jeg at sige uden held? Da det efter nogle dage stod klart, at ingen af mine urter stod til at redde, blev de rippet for de sidste levende blade, som kom til at indgå i aftensmaden den pågældende aften…