Da jeg kom hjem fra uni lå der et brev på køkkenbordet og ventede på mig. Genkendte ikke umiddelbart håndskriften på konvolutten, så jeg blev glædelig overrasket, da jeg vendte den om og læste afsenderen! Denne jul besluttede jeg, at det var på tide, at jeg begyndte bare at være en lille smule med i min egen tilværelse – og i andres. Så godt som hele min omgangskreds er sig vist bevidst om, at det for det meste er dem, der skal tage initiativet til sociale begivenheder. Jeg fandt ud af, at det jo er fuldstændig op til mig, om det skal blive ved med at være sådan. Så som første initiativ gik jeg igang med julekort-skrivningen. Blandt andet sendte jeg en hilsen til en gammel veninde, der i denne post repræsenterer something old. For brevet på køkkenbordet kom fra hende. En dejlig hilsen med nyt fra hendes liv – der er jo sket ikke så lidt på 10 år! Og én ting er sikkert, vi skal bestemt mødes en dag – og nej, hvor har vi meget catching up to do!
I samme åndedrag kan jeg fortælle, at jeg også har hørt en anden af mine gamle veninder, en veninde jeg også klart har forsømt at holde venskabet ved lige med. Hun er min eneste tilbageværende kontakt til mine gymnasieår. Og hun og jeg eksisterede for det meste i par. Godt nok divergerede vores interesser, så vi valgte ikke samme valgfag – men ellers. Senere fik vi selskab af endnu en tøs i vores lille tomandsgruppe, der blev et lille trekløver istedet, men hende har jeg faktisk mistet kontakten til fuldstændig. Men tilbage til min veninde… Hun er omtrent ligeså dårlig til at få ringet, som jeg selv, så vores kontakt-vedligeholdelse var dømt til at mislykkes på forhånd. Men ja, hende går det også godt, og vi må da også snart se at finde en dag :o)

Something new… Idag er også dagen, hvor mine forældre plus min onkel har været til første gennemsyn af min lejlighed. Min far medbragte digitalkameraet, så her præsenteres I for de første snapshots:

Dette er et lidt dystert belyst billede af min kommende stue…

Stuen set fra den modsatte side, dvs. det er rent faktisk køkkenet der betragtes. Ude til venstre er det min onkel, der har fået en ufrivillig cameo :o)

Disse to værelser er hhv. arbejdsværelset og soveværelset… Something blue… Håber lidt, at den blå farve er trick of the light, for planen var, at den ca. skulle være samme farve som den jeg har i mit soveværelse nu. De, der har set det, vil kunne bevidne, at den er særdeles meget lysere!!!

Og nu til det store chok!!! Badeværelset, hvis farve ifølge bestillingssedlen er GRÅ!!! Synes I, at det er sådan, farven grå plejer at se ud? Nej, vel! Katastrofe! Men det er blevet indberettet som en fejl, så det skal laves om!

Bortset fra den tydeligt farveblindhed var der nu ikke mange fejl og mangler. Alt i alt et fint byggeri, som helt sikkert vil stå færdigt d. 6., klar til overtagelse (!!!).
Hvad mangler jeg så… Something borrowed… Ja, den kan jeg vist ikke helt klare idag :o)

(Det er min lejlighed lige til venstre for det vindue, hvor der sidder Rockwool-indpakning fastklemt…)

Okay så, jeg keder mig, indrømmet! Derfor kom jeg på, at jeg lige kunne bring dig, kære læser, et billede af min kommende lejlighed… Okay, så det er ikke min lejlighed, faktisk har den et helt andet indvendigt design, da billedet er af en af andelsboligerne, men det er samme materialer og udvendigt er de ens…

Jeg vil ikke ligefrem kalde byggeriet for smukt (det har man ikke kunne med arkitekturen siden omkring 1890), men det er pænt nok til at jeg kan leve med det, og indvendigt er det perfekt, så det var en prioriteringssag. Vil jeg bo i en charmerende bygning med irriterende små værelser eller i en lidt mindre charmerende men med et godt layout…? Okay, lejligheder er blevet kasseret undervejs fordi det udvendige var en tand FOR ucharmerende (her ryster folk tit på hovedet af mig, men det udvendige kan jeg for den syttende spættede pingvin ikke rigtig gøre noget ved, så det SKAL bare være iorden), så det er en balancegang…

Og hvorfor var det lige, jeg synes I skulle vide det…? Tja…