Jeg har vanskelige fødder, hvilket gør det svært for mig at finde et par sko, jeg kan føle mig virkelig tilpas i efter bare få kilometer. Bred fod, høj vrist og lille skostørrelse bevirker, at hårdhud og vabler har særdeles gode forhold i alt fra stiletter til kondisko og til sundhedssandaler. De seneste mange år har jeg derfor været nødt til at investere i et par nye vinterstøvler hvert år. De sko, der var fine det ene år, giver mig vabler og blødende sår det næste med det resultat, at min mor næppe har købt et par vinterstøvler det sidste årti – det har hun ikke behøvet!

I år har jeg også været ude at investere i nye vinterstøvler, men denne gang ikke fordi sidste års model viste sig uegnet – næh tværtimod – de er nærmest slidt op! Sidste år skulle min kæreste og jeg selv medbringe østers til et middagsselskeb, og imens kæresten stod i kø hos fiskehandleren på Frederiksborggade smuttede jeg ind i butikken Invasion overfor. Det var et rent tilfælde, at jeg faldt over netop de støvler, jeg havde gået og sukket over hele sæsonen: Knælange sorte støvler, med et lille stykke hvis pels tittende op rundt i kanten. Selvfølgelig kunne jeg ikke dy mig, og støvlerne røg straks over disken.

Og det var et godt køb, for jeg elsker bare de støvler! De er fantastisk rare at gå i selv efter femte kilometer, de er varme og tætte i ethvert vejr og sidst men ikke mindre vigtigt, ser de pæne ud til både bukser og skørter. Det har derfor været med et tungt hjerte, at jeg har måtte sande, at de er ved at have udtjent deres værnepligt. Den indvendige pels er efterhånden gået så meget til, at støvlerne er blevet for store, hvilket jeg har løst ved at lægge en sål i. Sålen har dog ikke kun den ene funktion, for den tjener også som bro over det hul, der eferhånden har dannet sig mellem sålen og læderet, og som gnavede vabler under hælen. Derudover er den ene søm ved at gå op, og læderet har efterhånden fået så mange tæv, at farven efterhånden er mere grå end sort. Men pyt, hvad betyder det?

… ikke så meget indtil i onsdags, hvor mine darlings blev erstattet af en ny og yngre model. Endnu en ShoeBiz støvle fandt sig vej ned i min indkøbskurv, og jeg glæder mig allerede til at skulle have dem på i julen. Designet er more or less det samme, som de støvler jeg allerede har – og så alligevel ikke, for mine nye biz’er har fine syninger og et elegant foldeskaft, der kan foldes op til den trendy over-the-knee mode, eller foldes ned til en hyggelig pelskant. Pasformen er endnu bedre end i det første par støvler, og skaftet er en anelse bredere, så det er lettere at proppe buksebenene ned i dem. Belært af erfaring, har jeg købt støvlerne i str. 36 denne gang, så jeg bliver fri for at lave sål-tricket om en månedstid.

Jeg har ikke fuldstændig afskrevet mine gamle favoritter, for de får stadig mulighed for at leve op til dåd i særlige tilfælde. Foldeskaftet fylder nemlig under bukserne, så skal støvlerne indvendig i stedet for udvendig, må jeg vist ty til mine gamle venner, der ellers er gået på pension i skabet.