(En "funk"-time hos Fitness World)

Jeg hører ikke til blandt de personer, der gør tingene halvt. På samme måde som min køkkenhave, hvor det efterhånden kun er sølvbede og spidskål, jeg ikke dyrker – har jeg også kastet mig over slankekuren med fornyet kraft; Denne gang indebærer det cykling til stationen, ugentlige løbeture og indmelding i et fitness center. Allerhelst ville jeg gerne begynde til pole igen, men jeg orker simpelthen ikke de lange, besværlige ture til Valby, og da slet ikke nu, hvor togene er total f*cked up! I stedet har jeg meldt mig ind i Fitness World og har på vanligt ambitiøse vis allerede overplastret min kalender til med holdtræningstimer i dans, yoga og pilates. Min kalender er lidt stram i forhold til andre ting som sene møder på arbejdet og aftenplaner med familie og venner denne og næste uge, men derefter er jeg gået amok og har meldt mig til 4 timer fordelt på 3 dage (man skal vel have noget for pengene!). Udover dét kommer naturligvis de 5 kilometer på cyklen som besøget i centret kommer til at lægge til mine daglige ca. 10 km. Det skal nok blive sjovt, når jeg ikke kan røre mig den følgende weekend for smerter i samtlige kropsdele. Så kan jeg jo glæde mig over, at det er selvforskyldt.

I dag havde jeg mit første besøg i centeret. Jeg kom lidt hektisk ud af døren, for naturligvis sad jeg i et vigtigt møde, der trak ud 20 minutter længere end planlagt. I centeret er der kontant afregning ved kasse 1, hvis man kommer for sent eller udebliver fra en time, man er tilmeldt, så så snart jeg fik muligheden, drønede jeg ud af døren. Jeg nåede det heldigvis til tiden!

Jeg har aldrig været tilmeldt et fitnesscenter før, for tidligere har jeg enten løbet, dyrket work-out/styrketræning hjemme eller benyttet mig af mit arbejdes meget velassorterede træningsrum, der tidligere også var udstyret med instruktør, hvis man var så heldig (havde en kollega, der bijobbede som fitness-instruktør, hvilket var super, hvis man lige skulle have lidt vejledning). Jeg ved ikke helt, hvad jeg havde ventet, men mit første møde med centeret var noget nedslående – venligt og serviceminded personale, men at se folk stå med tomme blikke side om side som dominobrikker på den ene maskine efter den anden var næsten et direkte sørgeligt syn. Jeg kan allerede nu sige så meget, at I aldrig får mig at se på en af lemmingmaskinerne – til “maskinel”-træning tror jeg, jeg fortsat vil foretrække at tøffe ned i arbejdets træningsrum.
Når det er sagt, var holdundervisningen super fin! Underviseren var rigtig sød – og måske endnu vigtigere, så kunne hun faktisk danse. Hun lavede et rigtig godt mix af koreografi og hårdt arbejde, hvilket var lige det, jeg var kommet for, så jeg er super tilfreds!