Tag: urtehave

Grønne tomater

Dette er den største af fire klaser cherrytomater, der er på min lille tomatplante. Lille er muligvis det forkerte ord, for den er efterhånden 1½ meter høj! To af tomaterne er ved at blive røde, og jeg glæder mig meget til at sætte tænderne i dem. Det er nu noget særligt, når det er hjemmedyrket.

Igår fik vi risotto med hvidløg og persille efter Gordon Ramsay’s opskrift, og persillen, jeg brugte, var fra altanen. Det smagte super godt, men jeg brugte også 1/3 af al den persille, jeg havde. Jeg håber, planterne har krudt tilbage til at skyde lidt mere.

Lidt flere billeder fra køkkenhaven:

 

Agurkerne er blevet store…

 

Min basilikum titter frem, men jeg har desværre endnu ikke set noget til mine rød-peber-planter (de tre til højre).

 

Mine salatplanter kigger mod solen.

 

Min dild er efterhånden blevet så høj, at den kæntrer. Det er nogle skrøbelige små nogen!

 

Også ærterneer blevet høje og har fundet sol-retningen…

 

 

To hold hakaido-græskar. De er plantet samtidig, men planterne på det øverste billede har været fremme nogle dage, mens planterne på det nederste billede først tittede frem i går.

 

Og sidst men ikke mindst mine bærbuske (brombær, hindbær og tranebær), der også vokser rigtig fint. 

Min kære små

April og maj er de to måneder, hvor man for alvor begynder at plante og så. Da jeg sjældent stopper på halvvejen, har jeg i år valgt at gå linen ud og har købt frø til at kunne så alt mellem himmel og jord. Nogle frø skal forspire i potter, mens andre skal direkte i jorden. Nogle skal være ude, andre inde mens endnu andre skal i drivhus.

På grund af min eksamen og forestående forretningsrejse har jeg endnu ikke haft tid til at tage i sommerhus og starte køkkenhaven op, men jeg har fået sået nogle af de frø, der gerne ville starte deres liv i potter. De første uger var præget af utålmodighed, for intet grønt tittede op over den brune jord. Men pludselig tog min agurkeplanter fart! Billedet ovenfor er tre dage gammelt og viser fire små agurkeplanter deres 2. dag over jorden. Første dag var de hver især på størrelse med en lille kvist karse, men natten over blev de 2 cm høje og 3 cm brede. Det er dælme da godt gået af sådan nogle små fyre! Da jeg tjekkede for lidt siden nåede bladene ud til pottens kant, så de er også skudt betydelig i vejret de sidste tre dage.

I dag opdagede jeg til min begejstring, at mine ærter titter ½ cm op af jorden, dilden er kommet frem, det er blevet tur for salathovederne at ligne små kviste karse og en enkelt lille grøn basilikum kan ikke helt beslutte sig, om den tør se dagens lys.

Nu venter jeg bare spændt på mine små græskar, mine rød peber planter og resten af min basilikum…

Økohaven

tomatplante

Mit barndomshjem er omgivet af en stor have, og hele sommeren plejede mine forældre at tilbringe ude i gang med at pusse og nusse. Min far slog græs, beskar træer, klippede hæk og byggede bede, mens min mor plantede, lugede og vandede. Selv som barn var jeg begejstret for at planlægge og lave liste, så da jeg som 10-12-årig fik lov at få mit eget lille stykke jord, gik jeg fluks i gang med at planlægge, hvilke planter der skulle være hvor. Jeg tegnede et kort over min have, hvor jeg placerede planterne i forhold til farve, blomstringstid og sol/skygge-forhold. Jeg brugte timer med at udvælge de rigtige blomster og urter i have-kataloget, men da planterne var købt og havearbejdet stod for døren, svandt begejstringen langsomt. Jeg fik plantet mine planter efter tegningen, og fik da også vandet dem sporadisk, men dér stoppede mit have-eventyr også. Det blev en særdeles sur pligt, at skulle passe mit lille jordlod, og det varede da heller ikke længe, før min have atter indgik i det samlede havebrug.

Nu står havearbejdet for døren igen. Jeg krydser fingre for, at det forløber lidt bedre denne gang her ca. 15 år senere.

I foråret overtog Jonas og jeg sammen med hans far og hans søster hans farmors sommerhus, som i løbet af sommeren gennemgik den helt store renovering med indvendig og udvendig maling og nye gulve. Til sommer fortsætter renoveringen af huset, men også haven står for tur. En af mine kolleger har den dejligste store nyttehave og fortæller ofte begejstret om sine blomster og planter, og jeg er blevet meget tændt på idéen om en økologisk køkkenhave ved sommerhuset komplet med frugt, grønt og krydderurter. Endviderer forestiller jeg mig et lille drivhus med tomatplanter, og ovre i den fjerneste ende af haven skal der være en kompostbunke til at slippe af med det organiske affald og til at få skabt dejlig nærende muldjord til min køkkenhave. Jeg er gået så langt som til at ønske mig bogen “Økohaven”, som mine svigerfamilie forærede mig til min fødselsdag i november. Jeg er nu gået i gang med at undersøge, hvilke planter vi skal have, hvor de skal stå, og hvordan de skal passes. Jeg har de store planer for stedet, og min svigerfamilie er begejstrede for min entutiasme. Min i mit indre hersker alligevel en skepsis – der er en lille stemme, der husker mig på, hvordan jeg egentlig har det med havearbejde, og hvordan jeg normalt kan slå enhver plante ihjel uden anstrengelse. Jeg kan også se, hvor svært det nogle gange kan være at få hverdagen til at hænge sammen med indkøb, madlavning, tøjvask og rengøring – og forhåbentlig inden alt for mange år – bleskift, madning og søvnløse nætter. Og hvordan skal det så gå min stakkels lille køkkenhave? Vi er godt nok nogle stykker om sommehuset, og jeg har en forhåbning om, at både familie og venner vil give en hånd med til at vande og luge.

Men indtil videre er det et dejligt projekt, hvor vi ligesom Bonderøven kommer back to basics. Som mine bedsteforældre, da mine forældre var børn, vil vi blive i lejligheden en del år endnu og tage på sommerudflugter til Hundested, hvor vi skal hygge os i haven og gå de få hundrede meter ned til stranden og bade, når det er godt vejr.