Tag: youtube

Jeg ved godt, hvad jeg skal lave de næste mange dage…

Melodunde

Kåres indlæg om Rumæniens bidrag til weekendens melodi grand prix har foranlediget mig til at støve mine gamle grand prix minder af til glæde og morskab.

Da jeg var lille, var grand prix’et en af årets helt store begivenheder – helt på højde med juleaften! Mine forældre optog showet til mig, og resten af året sled jeg båndet tyndt ved at spole frem og tilbage for at gense mine favoritter om og om og om igen. I min hukommelse står musikken og billederne stærkest, men jeg har ladet mig fortælle, at jeg lavede min egen optræden foran skærmen med dans og sang på uforståeligt udenlandsk. 

Jeg sender en venlig tanke til de Eurovision-entusiaster, der gennem tiden har optaget alle grand prix’er og har brugt deres kostbare tid på at lægge hele molevitten på YouTube, for en simpel søgning har ført mig frem til en række af mine favoritter fra min barndom:

1988 -Spanien:

1989 – Jugoslavien:

1990 – Jugoslavien:

1993 – United Kingdom:

Don’t trust a rogue

Super cool WoW music video parody. Videoen bringer minder frem fra de gode gamle WoW-dage – jeg må tilstå, at jeg savner at spille. Min main, Aliqua, er en blood elf, som den dødbringende rogue i videoen – dog er hun blond og magiker. Det gør hende dog ikke mindre farlig, selvom jeg formentlig vil være godt ude af træning, hvis jeg genoptager mit spil.

Battle of the Pole

I anledning af at jeg i dag har taget mig tid til at træne min pole dancing, får I her en video af, hvor god jeg vist aldrig bliver!

Videoen er fra Battle of the Pole 2010, og den stærke og smidige pole-inde er finske Oona Kivelä, der vandt titlen som Lioness for sin helt utrolige performance.

Lidt nostalgi på en varm påskedag

Jeg kom tilfældigt til at tænke på nogle af de sange, som jeg lyttede en del til i gymnasiet og som er indbegrebet af festminder fra den tid. En youtube-søgning på en helt anden sang bragte mig Rollergirl’s “Dear Jessie” som sidegevinst - en sang, jeg ikke havde tænkt på i umindelig tider. Jeg var ret glad for den i 90′erne, og den blev også spillet til en del fester, som jeg husker det. Man kommer jo helt til at savne Buffalos og “æble-plukker-dansen”. 

Er det pinligt, hvis man stadig har et blødt punkt for dén sang?

Elverpige på slap line

Jeg havde ellers besluttet, at skære en anelse ned på de pole-orienterede postings, men jeg faldt tilfældigvis over denne elver-pige på YouTube. Sådan vil jeg også kunne danse!

And the winner is…

Inspireret af Kåres indlæg om musik-favoritterne fra 2009 har jeg begivet mig ud i en tilsvarende øvelse dog i en noget andet form. Jeg har set Bianca (min iPod) i øjnene, og har spurgt hende: Hvad har præget mit musikår 2009?

Hvad der først og fremmest slog mig var manglen på nyindkøbte albums. Dette skal imidlertid ikke tages som et udtryk for mangel på nyindkøbt musik, for Bianca bugner af nye numre, og 2009 har fuldt ud været på højde med de forgangne år, hvad angår antal af numre på repeat i timevis og tilføjelser til paraden af lifetime-faves.  Manglen på hele albums skyldes derimod, at jeg for alvor har taget iTunes-konceptet til mig, og i højere grad køber enkeltnumre end hele albums. Indledningsvis savnede jeg fornemmelsen af, at komme hjem med en cd og “pakke den ud”; Se farve og print på skiven, mærke coverets papir (glittet?/rugt?) og indsnuse duften af plastik og trykfarve – for slet ikke at tale om spændingen ved første gang at høre skiven igennem. Men realiteten er, at jeg er sådan indrettet, at jeg for det meste finder to-tre darlings på albummet, og arkiverer resten af numrene lodret, for nu at sige det som det er. Det er derfor både penge og plads besparende at dykke ned i iTunes-universet, nu hvor jeg alligevel for det meste lytter til musik på Bianca.

Men hvad har jeg så købt på iTunes i 2009? Mine sang-valg må siges at have været præget af tilfældige luner: Sporadiske indkøb af mainstream musik fra radioen blandet med ligedele “andre der har købt… har købt”-henvisninger fra iTunes, hvilket er hvad min nysgerrighed har kunnet række til i år. Men det er nu heller ikke at kimse af, da det blandt andet førte mig på en rundtur blandt nogle svenske kvindelige artister, jeg formentlig aldrig ellers ville have stiftet bekendtskab med.

 

____________________  JANUAR 2009  ____________________

Min årstals-blindhed forhindrer mig i at erindre, hvilken musik der indledte mit år 2009, men jeg ved at følgende nummer varmede årets første måneder ved at sætte fut i danseskoene:

Maria Timm – Dirty Place

 

 

 

____________________  FEBRUAR 2009  ___________________

Jeg tror, det var violinen, der gjorde det… En rocksang med folklore – findes der en bedre kombination? Jeg var i hvert fald solgt fra første gennemlytning. Indtil jeg undersøgte, hvad jeg havde købt i februar, havde jeg faktisk glemt sangen. Det blev et dejligt gensyn, og jeg kommer helt sikkert til at lytte lidt til reglerne igen i den kommende tid…

The Broken Beats – The Rules

  

 

 

____________________  MARTS 2009  _____________________

I marts måned var det Jem’s seneste udspil Down To Earth, der lå højest på playlisten. Overordnet set synes jeg faktisk ikke, at det er et vanvittig godt album, men det holdt da måneden ud (har nu ikke hørt det meget siden). Favorit-sangen var følgende:

Jem – I always knew

 

 

_____________________  APRIL 2009  _____________________

Jeg købte ikke et eneste stykke musik i april (BSB med Everybody! og Peter Andre med Mysterios Girl tæller vist ikke som musik), men i stedet blev det mest spillede nummer på min iPod sangen Addicted, som jeg havde anskaffet mig tilbage i januar men aldrig rigtig lyttet til. En sen aften i januar fandt jeg nummeret helt uimodståeligt – hvilket jeg efterfølgende ikke rigtig forstod, når jeg lyttede til det igen. På en gåtur, hvor jeg ikke kunne skifte nummer, faldt jeg over sangen på ny og pludselig kunne jeg se, hvorfor jeg oprindelig havde trykket “køb nu”…

Waldeck – Addicted

 

_____________________  MAJ 2009  ______________________

Jeg har skrevet om det før her på bloggen, og for mig er og bliver Russian Red’s “I love your glasses”  lydsporet til Twilight-sagaen. Jeg kan stadig huske følelsen af at ligge på en seng i Finland med “Just like a wall” på Bianca, og læse om Bella, Edward og Jacob og være helt i en anden verden. Jeg husker særligt scenen med teltet, hvor Jacob og Edward får sig en snak – det er intet mindre end genial!

Russian Red – Just like a Wall

 

 

 

____________________  JUNI 2009  _____________________

2009 var også året, hvor jeg udforskede nogle af mine favoritters ældre materiale. I gemmerne på iTunes faldt jeg over Ben Folds Five, vis musik på mange måder ikke helt kunne måle sig med Ben Folds senere udgivelser. Dog var der en enkelt perle imellem… Best Imitation of Myself… Ikke nok med at melodien er catchy, så er teksten også rent fænomenal!

Ben Folds Five – Best Imitation of Myself

 

 

 

_____________________  JULI 2009  _____________________

I 2009 kom 80′ernes lyd tilbage på godt og ondt – for det meste ondt… Men én, der gjorde det blændende, var La Roux som har frembragt et album, jeg helt sikkert også vil skamlytte til om fem år. Welcome to the 80′s – komplet med beats, pink himmel, palmetræer og dansende silhouetter…

La Roux – Quicksand

 

 

____________________  AUGUST 2009  ____________________

Juli var også måneden, hvor Lisa Ekdahl’s seneste album udkom. Hun er en af de få kunstnere, hvor jeg roligt tør købe albummet uden en forudgående gennemlytning, for kvaliteten har endnu ikke svigtet. Hendes milde sange måtte imidlertid vige pladsen for La Roux’s smækre beats, så Lisa fik først en ærlig chance i august, hvor denne sang blev spillet uafbrudt…

 

 

 

 

 

 

___________________  SEPTEMBER 2009  __________________

Det var en dejlig lang sommer, og hvordan kunne man bedre fejre det gode vejr end til tonerne af Regina Spektors klaver?

Regina Spektor – Folding chair

 

 

 

____________________  OKTOBER 2009  ___________________

Hjemme i hustanden er fredagen for det meste den ugedag, der er forbeholdt den totale afslapning. Efter en lang uge på arbejdet er det rart bare at kunne smække benene op og slå hjernen fra – og hvad er bedre til det formål end et afsnit af Vild med Dans. Ja, ja, jeg ved det, men jeg skammer mig altså ikke! Da Vickie Jo og Casper dansede hen over skærmen i program 6 var det til tonerne af VV Brown’s Crying Blood, som jeg med det samme forelskede mig i. Min kæreste synes, den lyder som et sørgeligt levn fra 60′erne, men det er jo op til hver enkelt at bedømme…

V V Brown – Crying Blood

[Videoen kan desværre ikke sættes ind, men I kan klikke her for at se den!]

 

 

___________________  NOVEMBER 2009  ___________________

Det var en kedelig eftermiddag, der fik mig til at strejfe planløst rundt på iTunes, hvor jeg faldt over en finurlig pige med en finurlig sang. Jeg kan ikke helt bestemme mig, om det er pop, jazz eller cirkus-musik – i alle tilfælde faldt det i min smag, og svenske Miss Li blev straks added til min playliste…

Miss Li – Dirty Old Man

 

 

 

___________________  DECEMBER 2009  __________________

Meget kan man sige om tv-serien True Blood, der har kørt på zulu i 1½-månedstid, men serien har DE fedeste opening credits – og introsangen er også bare genial! Den hører næppe til min vanlige stil, og det tog da også nogle afsnit af True Blood, før det gik op for mig akkurat hvor genial, den er. Men nu ved jeg det, og Jace Everett har optrådt flittig på Bianca her i december…

Jace Everett – Bad things

 

Det var, hvad jeg lyttede til i 2009… Hvad med dig?

 

Love will come through

En af mine favoritscener fra Grey’s Anatomy akkompagneret af en skøn sang af Travis:

Den nye Britney

Zebraprikket præsenterer…

Miranda

Det næste store navn indenfor popmusikken (ifølge hende selv – vi andre er lidt mere skeptiske).