MENTALT OVERSKUD

Læs min præsentation af temaet her.

Man kan ikke hælde fra en tom kop, og man kan ikke være den forandring, man ønsker at se i verden, uden selv at være fuld af drømme. For min egen lykke og for at kunne hælde af en fuld kop, ønsker jeg at være den bedste udgave af mig selv. For mig betyder det, at jeg vil leve i overensstemmelse med mine værdier, og at jeg vil kunne:

  • Tage intiativ
  • Vise engagement
  • Møde modgangen uden at vige tilbage

Nedenfor uddyber jeg, hvad jeg mener med det.

TAGE INITIATIV

Når jeg er drænet for enten fysisk eller mental energi, tager jeg ingen initiativer. Vanerne tager over, og dagerne flyder sammen. I mit Happiness Project har jeg identificeret nogle ting, der hjælper mig med at holde min mentale energi oppe:

  1. Ryd op og ryd ud

Ydre orden giver indre ro, og jeg har da også mest ro i sindet, når der er orden omkring mig. Jeg har erfaret, at alt for mange input forstyrrer mine tanker, og at jeg har sværere ved at koncentrere mig. Jeg bliver irriteret og træt, når jeg åbner et skab, og indholdet ligger hulter til bulter. Og når der er alt for mange ting på for lidt plads, er det sværere for mig at finde det, jeg skal bruge, og jeg spilder kostbar tid på at flytter bunker fra et sted til et andet. Jeg kan mærke, at jeg bruger en betydelig del af min mentale energi på at forholde mig til mine alt for mange ejendele.
Læs indlægget her.

Jeg…

  holder orden ved løbende at tage en ting “med på vejen”. Læs mere her.
∗  får med det samme overstået de ting, der tager under et minut. Læs mere her.
∗  forsøger at begrænse mit antal af ejendele, så jeg kun ejer ting, der har værdi for mig. Jeg har ladet mig inspirere af Kon-mari-metoden (læs mere her) og af minimalistiske grundprincipper (læs mere her).
 donerer de ting, der er i god stand, til julehjælp eller spejdernes genbrug. Læs mere her.

VISE ENGAGEMENT

Når hverdagen er travl, synes jeg, at det kan være meget svært at leve i nuet. Tankerne søger tilbage i tiden til den gang, hvor alting var nemmere. Eller de søger frem i tiden, for alting bliver naturligvis bedre, når bare jeg lige får klaret dette eller hint. Sandheden er, at nuet kan være alt det, vi gerne vil have, det skal være. Det handler bare om at vælge det til. Jeg vil gerne være oprigtig engageret i nuet, og for mig betyder det bl.a., at jeg skal prøve at lytte til mine egne signaler og acceptere mine egne begrænsninger.
Læs indlægget her.

  1. Overstå overstimulering

Jeg er introvert og har brug for tid alene. Jeg lader op ved at læse en god bog, se en film, gå en tur alene i skoven, lave kreative sysler med mine hænder, som fx at tegne, sy eller lave mad. Jeg har efterhånden accepteret, at det er sådan jeg er, og at jeg derfor skal passe på med at planlægge alt for mange ekstroverte aktiviteter i min hverdag. Hvis jeg har mange teamopgaver eller præsentationer på mit arbejde, skal jeg passe på med at skemalægge middagsarrangementer eller lignende om aftenen. Og hvis jeg ved, at den kommende uge byder på sociale arrangementer i børnehaven eller familiefødselsdag i weekenden, er det ikke tidspunktet for mig også at melde mig til et kursus eller påtage mig nye opgaver på jobbet.

Jeg…

∗  kan vælge sige nej til invitationer og arrangementer.
∗  sætter tid af til pauser, hvor jeg kan lade op.
*  mediterer. Læs mere her.

MØDE MODGANG UDEN AT VIGE TILBAGE

Det er ikke altid let, at leve i overensstemmelse med sine værdier. Der vil være tidpunkter, hvor jeg vil møde modstand fra andre og fra mig selv, og når det sker, vil jeg gerne kunne møde modgangen uden at vige tilbage. For at kunne det skal jeg turde være tro mod mig selv og have overskuddet til at blive ved med at gøre det, jeg mener er det rigtige.

  1. ?