Vi har alle hørt om dem, og de fleste ved også at de er sunde. Men ved du egentlig helt præcis hvad Omega-3 gør for din krop, og hvorfor de er så livsnødvendige? Hvis ikke, så læs med her, hvor jeg undersøger nærmere omkring de berømte og berygtede fedtsyrer.

Hvilke fordele har fedtsyrerne for din krop, og hvad sker der hvis du får for lidt?

omega 3 plantekilder

Omega-3 fedtsyrer er nok ét af de næringsstoffer, der er blevet undersøgt mest gennem årene. Det skyldes, at forskningen i årevis har været klar over fedtsyrernes sundhedsfordele for både din krop og din hjerne. Her er 5 af de mest gavnlige effekter:

Fremmer hjernens sundhed hos babyer under graviditet og i de tidligere år

Fedtsyrerne er afgørende for en sund vækst og udvikling af småbørnshjerner. Forskere peger på, at fordelene ved et tilstrækkeligt højt indtag under graviditeten giver barnet højere intelligens, bedre sociale evner, færre adfærdsvanskeligheder og mindsket risiko for sygdomme som blandt andet ADHD og autisme. 

Nedsætter risikoen for hjertesygdomme og andre livsstilsrelaterede sygdomme

Det har længe været kendt, at der i lande hvor der bliver spist meget fisk, og dermed indtaget mere Omega-3, ofte er markant færre indbyggere med hjerterelaterede sygdomme som hjerteanfald og slagtilfælde. Det er også påvist, at fedtsyrerne hjælper med at nedbringe blodtryk og kolesteroltal, samt nedbringe infektioner i kroppen. 

Kan i nogle tilfælde reducere fedtmængden i leveren og hjælpe med vægttab 

Selvom der selvfølgelig er mange faktorer forbundet med vægttab, så er der flere positive studier, der peger på Omega-3 som en mulig hjælp på vejen.  Det skyldes især, at fedtsyrerne forbedrer leverfunktionen og derved nedsætter risikoen for leversygdomme og reducerer mængden af fedt i leveren.  

Holder hjernen frisk og kan hjælpe med at forebygge mental tilbagegang

Studier viser, at disse fedtsyrer kan være med til at holde hjernen frisk længere, så den naturlige tilbagegang af hjernen går langsommere. Nogle forskere mener endda, at et tilstrækkeligt indtag kan mindske risikoen for Alzheimers og andre mentale sygdomme. Der er desuden i flere studier blevet vist en positiv effekt hos folk med psykiske lidelser, ved et større indtag af Omega-3

Styrker kroppens led og knogler og giver dig sund og smuk hud

Et tilstrækkeligt indtag er med til at styrke kroppens led og knogletæthed, og dermed hjælpe med at holde dine knogler sunde. Samtidig hjælper olierne med at holde din hud sund, da de hydrerer og fugter huden, reducerer akne og hjælper mod solskader. Endelig er de med at til bevare collagen i huden, hvilket modvirker tegn på aldring. 

Hvilke kilder findes der til at få flere

 

 Omega-3 fedtsyrer? 

Omega-3 findes i alle typer fisk og skaldyr, og kaldes derfor af mange blot for fiskeolie. Nogle af de bedste kilder er især laks, makrel, sild og sardiner. Gå gerne efter vildtlevende fisk, da de indeholder et højere naturligt niveau af fedtsyrerne. Det anbefales, at spise fisk 2 gange om ugen for at dække sit behov.

omega 3 plantebaseret kosttilskud

Du kan også få dækket dit behov gennem en plantebaseret kost. Her bør du indtage valnødder, hørfrø og græskarkerner.

Hvis du ikke får nok Omega-3 i din kost, kan du også overveje at tage et tilskud af fiskeolie eller et vegetabilsk alternativ. Der er mange gode produkter på markedet, og eksempelvis her kan du finde et stort udvalg. 

EPA og DHA. WHO anbefaler et dagligt indtag på mellem 200-300 mg EPA og DHA, så gå gerne efter tilskud med et højt indhold pr. kapsel, og minimum 300 mg per dosis.