Drømmer du også om smukke, lange øjenvipper uden at skulle tilføre en masse kemi til det sarte øjenområde? Så fortvivl ikke, for der findes nemlig masser af helt naturlige produkter, der kan hjælpe. 

De fleste er enige om, at det bare ser flottere ud med lange fyldige øjenvipper. Desværre er det de færreste af os, der er født med sådan et sæt. Heldigvis er naturen fyldt med produkter, der kan bruges til at styrke og forlænge øjenvipperne, og her har jeg samlet nogle af de allerbedste behandlinger til netop dette.

 

Naturlige olier hydrerer og stimulerer den naturlige vækst

Naturlige olier er fantastiske til mange ting – se bare her hvor jeg fortæller om alle de gode ting ved kokosolie – og én af dem er at hjælpe øjenvipperne til at vokse sig sunde og fyldige. Faktisk er olie fyldt med næringsstoffer, der danner en beskyttende barriere på øjenvipperne. Denne barriere hjælper med at holde vipperne stærke og beskytter mod de kemikalier, der findes i mascara og andre daglige påvirkninger.

Hvis du gerne vil have lange øjenvipper, er det selvfølgelig ikke helt uvæsentligt hvilken olie, du vælger, men udover kokosolie kan du sagtens bruge både olivenolie, e-vitaminolie og castorolie. Hver især har olierne lidt forskellige egenskaber. Eksempelvis er E-vitamin olie virkelig godt til at forhindre tab af øjenvipper. Castorolie styrker vipperne i dybden og olivenolie hydrerer og stimulerer væksten.

Olien påføres i et tyndt lag med en vatrondel eller lignende fra rod til spids, så alle øjenvipperne er dækket. Olien skal ikke skylles af, og det bedste er derfor at foretage behandlingen hver aften inden sengetid, så olien kan trække hele natten.

øjne

 

Æggehvide kan give dig misundelsesværdige fyldige vipper

Selvom du måske synes, at det lyder skørt at putte æggehvide på vipperne, så er det altså værd at forsøge. Æggehviden indeholder nemlig masser af protein, der styrker vipperne og hjælper dem med at vokse sig sunde og stærke. Ved regelmæssig brug får æggehviden desuden vipperne til at synes tykkere og mere fyldige.

Behandlingen foretages let ved at putte lidt æggehvide på fingeren og derefter gnide det blidt på øjenvipperne. Lad produktet trække i omkring 10 minutter og skyl det herefter af. Det anbefales at anvende denne behandling 2 til 3 gange om ugen. 

Boost væksten og få lange øjenvipper med aloe veraens mange aminosyrer

Geleen fra aloe Vera er proppet med aminosyrer, der hjælper med at give stærke, fyldige og lange øjenvipper. Påfør blot en smule på dine øjenvipper med en vandpind og sørg for, at 

aloe vera

øjenvipperne er dækket godt over det hele. Behandlingen skal ikke skylles ud, så det bedste er at bruge den lige inden sengetid, så den kan gøre dit arbejde hele natten. Jeg bruger i øjeblikket denne aloe vera, der er 98 % økologisk aloe vera: www.matas.dk/avivir-aloe-vera-gel-150-ml.

Kamillete og grøn te kan begge hjælpe med at give dig lange øjenvipper

Grøn te er fyldt med vitaminer og mineraler, der kan hjælpe med at stimulere væksten af dine øjenvipper og dermed gøre dem længere. Kamille hjælper med at hydrere og pleje i dybden. Det giver en sundere hårvækst og derfor også sundere og og længere vipper, der ikke knækker. 

Du kan sagtens vælge at bruge enten den ene eller den anden te til behandlingen, eller blande de to sammen for ekstra effekt. Lav blot en te som normalt og lad den trække til den er kølig. Påfør nu teen på øjenvipperne med en vatrondel eller lignende og lad den sidde. Det anbefales at foretage behandlingen hver dag, og gerne inden sengetid.