Drømmer du også om skinnende hvide tænder, men ønsker ikke at tilsætte en masse kemikalier? Så kig med her, hvor jeg viser, hvordan du kan give dine tænder en helt naturlig tandblegning.

 

Hvad er en tandblegning for noget og hvordan virker det?

At blege noget betyder at gøre noget lysere eller hvidere. På tænderne fungerer det ved, at et blegende stof som eksempelvis brintoverilte påføres på tænderne og dermed fjerner de misfarvninger, der er trængt ind i emaljen. Tænderne efterlades herefter blankere og hvidere uden misfarvninger. 

tandblegning

 Gennem de seneste godt 50 år er tandblegning langsomt blevet udbredt over hele verden, og kan nu foretages både hos tandlæger og derhjemme. Typisk er det dog med stærke kemikalske produkter og ofte ret hårdt for tænderne, så hvis du i stedet har lyst til at prøve en mere naturlig løsning, viser jeg dig herunder 3 opskrifter til en naturlig tandblegning.

 

Jordbær, salt og bagepulver sliber og bleger tænderne fint

Disse 3 komponenter fungerer rigtig godt sammen, når det kommer til at blege tænder. Det skyldes, at salten sliber tænderne let, mens jordbærernes indhold af syre og c vitamin fjerner overfladepletter og plak. Bagepulver har en både rensende og blegende effekt, der giver det sidste boost til denne opskrift. 

Til opskriften skal du bruge et par jordbær, en halv teske med bagepulver og en smule fint salt. Det hele moses godt sammen til en ensartet masse. Tør dine tænder, så de er så tørre så muligt og påfør nu massen rundt på tænderne med en tandbørste. Det vil være en god ide at bruge en separat tandbørste til dette formål. Lad massen sidde minimum 5 minutter og skyl af. Kan anvendes en til to gange ugentligt efter behov.

 

Giv tænderne en asiatisk tandblegning med gurkemeje og kokosolie 

Gurkemeje har længe været brugt i Asien som naturmedicin, da det har en lang række sundhedsfordele. Blandt andet fungerer krydderiet fremragende til at blege tænder uden at give ret meget skade til tænderne. Kokosolien har også et væld af gode egenskaber og giver derudover let blege og forebyggelse af misfarvninger.

Bland produkterne godt sammen og børst derefter tænderne godt i hele munden. Skyl munden grundigt efter et par minutter, og sørg for at alt produktet kommer af. Blandingen er relativt skånsom for tænderne og kan derfor anvendes ugentligt. 

Vidste du: de gamle ægyptere var nogle af de første der begyndte at blege deres tænder, og til blegningen brugte de urin på grund af dets blegende egenskaber (ja den er god nok, se selv her). I dag bruger man brintoverilte eller lignende kemikalier.

Bananskræl er fyldt til randen med mineraler der kan blege tænderne

bananer til tandblegning

Hvem skulle have troet, at en ganske almindelig bananskræl kunne bruges til tandblegning, men ikke desto mindre er det rigtig nok. Skrællens inderside er fyldt med gode mineraler, der kan blege dine tænder og forebygge misfarvninger på tænderne. 

Metoden er super let at udføre. Gnid blot indersiden af skrællen mod dine tænder et par minutter og skyl herefter munden. Det kan være en fordel at gøre dette sammen med din almindelige tandbørstning, så du kan børste efter, men det kan også sagtens gøres på andre tidspunkter. Da metoden er relativt blid ved tænderne, kan du sagtens anvende den flere gange ugentligt.