Kokosolie er kendt som en vidunder-ingrediens inden for madlavning, hår- og kropspleje og meget andet. Se her hvilke positive egenskaber den har og hvad olien kan gøre for dig. 

Hvor kommer kokosolie fra og hvad er det godt for?

Kokos er en fantastisk nød, og den har et væld af gode egenskaber såsom antioxidanter, vitaminer og mineraler. Det er derfor ingen overraskelse, at kokos har været brugt i flere tusinde år i Asien til alt lige fra madlavning til dens antibakterielle og svampedræbende virkning. 

kokosolie

Kokosolien, der udvindes af nødden, er enormt fugtgivende og derfor ideel til at trænge ind og fugte i både hud og hår. Det er vigtigt at vælge en naturlig olie af god kvalitet, hvis du skal have det fulde udbytte af alle dens vitaminer og mineraler.  Herunder følger nogle af mine bedste anbefalinger for, hvad du kan bruge kokosolie til:

Giv fugt til kroppen og til tørre læber med en hjemmelavet læbepomade

Du kan nemt bruge olien rent som en fugtighedscreme til at smøre på kroppen. Den trænger nemlig let ind og efterlader huden blød og gennemfugtet. Hvis du vil gøre det lidt mere avanceret, kan du prøve at blande den med lidt olivenolie og samme mængde bivoks. Lad det trække til dagen efter, og du har nu en perfekt og naturlig læbepomade.

Brug kokosolie som en naturlig og antibakteriel ansigtsrens

Brug blot ren olie og smør det ind i hele ansigtet og halsen i små runde bevægelser. Både makeup og andet snavs fjernes let samtidig med, at de fugtgivende egenskaber nærer og plejer i dybden. På grund af de antibakterielle egenskaber, hjælper olien desuden mod akne. 

 

Lav en lækker body-scrub der både fugter og nærer kroppen i dybden

Jeg er generelt altid fortaler for at vælge den naturlige vej. Når det kommer til body-scrubs er det ingen undtagelse. Ligesom du kan lave lækre hårkure selv (se her, hvor der også er én med kokosolie), kan du nemlig også snildt lave din egen fantastisk body-scrub med helt naturlige ingredienser. 

kokosolie

Du kan variere scrubben i det uendelige, men min favorit er at blande 1/4 del kokosolie, 1/2 del sukker og limesaft. Varm eventuelt olien op så den er lettere at arbejde med, bland hele skidtet sammen, og du har nu den skønneste og mest velduftende scrub. 

Effektiv fodcreme der virkelig plejer i dybden

Det sidste bud til hvad olien kan bruges til, er en lækker fodcreme, der på ingen tid giver dig babyfødder. Bland eventuelt et par dråber tea tree olie i for ekstra effekt, men ellers kan olien også sagtens bruges alene. Smør blot fødderne ind inden sengetid, tag et par strømper på. Når du vågner dagen efter, vil du have de blødeste fødder.  

Jeg anbefaler en koldpresset og gerne økologisk olie som eksempelvis denne her.

Jeg håber, at du er blevet inspireret til at gå på opdagelse og finde den perfekte måde at bruge olien på for dig. Der findes mange gode opskrifter, det er bare med at komme i gang og prøve lidt af hvert af.