Mange af os drømmer om at få smukke og fyldige læber. Hvis du ligesom jeg ikke ønsker at gøre brug af diverse indgreb, så læs med her og få mine råd og tips til at få større læber helt naturligt.

Uanset hvordan dine læber er skabt, vil de med tiden miste noget af deres fylde og fasthed. Heldigvis findes der mange naturlige metoder, som du kan gøre brug af. De giver dine læber mere fasthed og farve og beholde deres fyldighed længere. Mærk hurtigt forskellen med nedenstående simple og hjemmelavede teknikker og oplev, hvordan du nemt kan få større læber:

kvinde læber

 

Få større læber ved at slappe af i ansigtet og undgå unødvendige spændinger omkring munden

Hvis du vil have større læber, er det vigtigt, at undgå for mange spændinger omkring munden, da det vil sammentrække muskulaturen og derved få dine læber til at se mindre og smallere ud. Spændingerne kan opstå ved følelsesmæssig anspændthed eller stress, hvor yoga kan være en fantastisk hjælp til at få kroppen i balance igen og derved mindske spændinger. 

Du kan også forsøge dig med at lukke munden og trække læberne sammen mod hinanden i 5-10 sekunder. Træk herefter vejret dybt ind og pust ud mens du mærker, hvordan læberne vibrerer og derved løsner spændingerne. Gentag dette 10 gange et par gange om dagen, og du vil hurtigt se hvordan dine læber synes både mere fyldige og friske. 

 

Eksfolier læberne så de døde hudceller bliver fjernet og giver plads til frisk og smuk hud 

Et par gange om måneden bør du eksfoliere dine læber, så døde hudceller og andet snavs bliver fjernet. Da huden ved læberne er ekstra sart, er det bedst at eksfoliere lige før sengetid. På den måde kan læberne efterfølgende kan komme sig i løbet af natten.

fyldige læber

En nem og naturlig opskrift til eksfoliering er at blande en smule natron med lidt oliven- eller kokosolie og herefter smøre blandingen på læberne. Brug gerne en lille tandbørste (ikke den samme som du bruger til at børste tænder). Fordel massen på læberne og skrub blidt. 

Vask efterfølgende blandingen af med lidt vand. Påfør ekstra olie eller anden fugt, så læberne bliver plejet i dybden natten lang. Prøv eksempelvis én af disse naturlige og økologiske læbepomader, som virkelig fugter og nærer i dybden.

Fugt læberne og giv dig selv en læbe-massage og oplev straks forskellen 

Inden du begynder at massere dine læber, er det også vigtigt, at du har fugtet dine læber godt. Dæk herefter munden med den ene håndflade og før hånden ud langs kinden, mens du trykker let på huden. Gentag bevægelsen i hver side mindst 10 gange med hver hånd. Denne metode vil hjælpe med at mindske spændinger i ansigtet både ved læberne og i området omkring dem, så du får mere glød og fasthed samt større læber nemt og hurtigt.

 

Jeg håber, at du med disse lette tips vil opleve, hvordan du får større læber, der synes både fastere, smukkere og fyldigere – og bedst af alt, så er det hele helt naturligt!