De fleste af os har ofte mange bolde i luften på samme tid, eller lige lidt for travlt i forhold til hvad vi ville ønske. Meditation kan være en rigtig god måde at få kroppen til at slappe helt af og geare ned, så du kommer mere i balance og lærer at mærke din krop bedre.

Hvad er meditation og hvor stammer ideen fra?

Meditation har været dyrket i årtusinder og forbindes ofte med Asien og buddhisme. I dag er begrebet dog spredt over hele verden. Det dyrkes af alle typer og i mange forskellige former og navne. I den vestlige verden er koncepter som “mindfulness” blandt andet blevet utrolig populære. Grundprincipperne for alle metoder er dog mere eller mindre ens og fælles for dem alle er, at det handler om at få kroppen og sindet i balance og derved skabe en større indre ro, bedre koncentration og en øget selvbevidsthed. 

zen meditation

Der er i øvrigt påvist mange gode fordele ved meditation, blandt andet lavere blodsukker, forbedret blodcirkulation, mindre angst eller stress og generelt en større følelse af velvære i kroppen. 

Du kan også kombinere med en god kropsolie for ekstra forkælelse. 

Hvordan opnår man den rette sindstilstand ved at meditere?

At opnå den rette sindstilstand kræver mental træning. Det er lidt på den samme måde, som man normalt ville træne sin krop for at blive stærkere eller mere smidig. Her træner man dog i stedet sin opmærksomhed på en særlig måde, hvor man lukker omgivelserne ude og fokuserer udelukkende på nuet. 

Åndedrættet er især en meget vigtigt faktor i denne proces. Under meditationen er det vigtigt at fokusere på vejrtrækningen og mærke hver enkelt åndedrag ind og ud. På denne måde kommer kroppen helt automatisk i en særlig tilstand med mere fokus på kroppens forskellige impulser. En anden metode til at skærpe kroppens opmærksomhed er at fokusere på særlige lyde eller objekter. Det kan være et særligt lys eller objekt foran ansigtet eller et udvalgt ord eller sætning der gentages efter hinanden som et mantra. 

Forskning viser faktisk, at man kan se fysiske ændringer i hjernen efter længere tids meditation.

Jeg vil gerne begynde at meditere – hvad gør jeg?

Hvis du er ny i verdenen af meditation så kan denne øvelse være en rigtig god måde at få en let introduktion til begrebet.

Start med at lægge dig ned eller sæt dig i en position, hvor du har det behageligt. Det er vigtigt, at du kan slappe af i kroppen, og at der ikke er en masse omkring dig, der forstyrrer. Hvis du har lyst, kan du eventuelt sætte noget afslappende musik på. Det er dog vigtigt, at musikken er dæmpet og rolig, så den ikke forstyrrer. 

meditation for begyndere

Luk nu øjnene og slap af. Har du svært ved at finde ro, kan det hjælpe at lægge noget mørkt over øjnene. Hvis du vil gå all-in kan du eventuelt investere i en kølende maske eller en regenererende pude til øjne og ansigt. Ellers kan en almindelig fugtet klud, også sagtens bruges. 

Lad kroppen arbejde selv og trække vejret i sit eget tempo. Det er vigtigt, at du ikke forcerer vejrtrækningen, men trækker vejret helt naturligt. Læg mærke til hvordan din krop bevæger sig ved hvert åndedrag både når du trækker vejret ind og ud. Sørg for at holde tankerne på åndedrættet, så du skubber alle unødvendige tanker væk. 

Foretag øvelsen i et par minutter til at starte med. Forlæng langsomt tiden efterhånden som du bliver mere vant til det. Øvelsen kan sagtens bruges til at vække kroppen blidt om morgenen. Den er dog især fantastisk til at give kroppen ro om aftenen inden sengetid.